bornholm

Kay Scharck (tv) og Kim Rægaard (th) med et par flotte fisk på den rigtige side af tre kilo. Foto: Jacob Fardan

Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen har igen været på Bornholm med fiskeslænget. Mikkel selv gik ned den 1. dag med influenza og halsbetændelse og kom aldrig rigtig på benene igen, imens resten af slænget blot døjede med den herlige fiskefeber. Mikkel beretter fra sygesengen:

– Jeg nåede at fiske en times tid eller to den første dag, før end jeg ikke kunne stå selv længere og måtte krybe rystende i bilen.


Da mørket sænkede sig smækkede gutterne en god balje blankfisk ind i bilen til mig med Jacob Dreyer’s fisk på 3,3 kilo som den største. Næste dag toppede Jacob Fardan den op med en flot fisk på 3,4 kilo.

På trods af 21 fisk på land på tredjedagen rykkede vægtens sig ikke højere op. Den afsluttende halve dags fiskeri inden færgen var hektisk. Kay Scharck landede en flot 3 kilos fisk inden Kim Rægaard lukkede ned med en grov 3,6 kilos blankfisk. Sammenlagt fangede de fem fiskere 55 fisk over målet på tre en halv dag, hvoraf de 43 var blankfisk – hvilket er en noget højere andel blankfisk end normalt.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This