For et par dage siden besluttede jeg mig for at tage til Københavns Nordhavn, hvor der lige nu skulle være et godt makrelfiskeri, skriver Alberto Parrinnello til Fisk & Fri. – Der hvor jeg kommer fra i Italien har jeg fanget en del, men det er et fiskeri, jeg aldrig har prøvet i Danmark.

– Jeg ankom til spottet om eftermiddagen, hvor jeg riggede en 25 grams makreljig med en stinger og fiskede. Men – på trods af en ihærdig indsats i en hel time var der ingen hug. Til alt held mødte jeg en erfaren lokal fisker, der fortalte mig, at jeg bare skulle fisket et andet sted i havnen – samt bruge flåd agnet med sardin.

– Den venlige lystfisker forklarede alt, hvad jeg havde brug for at vide og gav mig oven i købet nogle sardiner, som jeg kunne bruge som agn. Og på denne måde fangede jeg min første danske makrel. Et tusind tak for hjælpen skal lyde til den gamle mand som hjalp mig. Hvis verden var fuld af folk som ham, så ville ting være anderledes. Det er helt sikkert, at jeg vil tænke på ham hver gang, jeg fanger en makrel, slutter Alberto.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This