I weekenden har der været Makrel Master, og nu er bådene blevet sendt på vandet til dag 2 af Makrel Master på Sjællands Odde.
– Team Lima med Mathias Wehlast Jessen har lagt sig i spidsen for konkurrencen med en samlet vægt på 8042 gram for 10 makreller, fortæller Tue Blaxekjær.. – På en foreløbig andenplads finder vi Team Zanadu med skipper Søren Andersen. Med en samlet vægt på 8001 gram, er teamet kun 41 gram fra den foreløbige førsteplads. Ikke langt efter på en foreløbig tredjeplads finder vi Team Vellerup med 7875 gram. Med så tæt et felt bliver det spændende at se hvem der løber med førstepladsen og titlen som Makrel Master 2025.








