Michael Hansen med en fin 3kilos gedde, som med luftakrobatik og undvigemanøvrer gav kamp til stregen. 16.05.09 – MAJ MÅNED er kendt vidt og bredt for at være årets fremmeligste geddemåned. Og selvom fiskene godt kan være lidt slanke i maj måned, er der efterhånden rigtig mange som fisker særdeles ihærdigt i perioden efter ophøret af geddefredningen d.1maj.
Michael Hansen fra Struer er en af dem, som har taget fluefiskeri efter gedder til sig, og i starten af maj var han taget ud til en af privat geddesø i det vestjyske for at fiske lidt fra sin flyderings. Han fortæller, at man i denne sø skal genudsætte de gedder man fanger, og måske er det en del af forklaringen på hvorfor han denne dag oplevede så fint et fiskeri. – Det blev til 12 gedder inden for tre timer, og de største lå på 80-90centimeter. Men den bedste fight blev en fisk på 70centimeter og cirka 3kilo. Den spang to gange ud af vandet og gik ned i grøden og satte sig fast. Jeg fik den dog fri til sidst, og efter fem minutter kunne jeg håndlande fisken. Jeg mistede seks stykker blandt andet én på en meter, der fejlhuggede. Sikke en fisketur, slutter en begejstret Michael Hansen.