Teglgårdssøen ved Hillerød 1899. På den tid kendte man en ”herre” på hovedbeklædningen. I dette tilfælde en bowler. Fiskestangen var af bambus og blev opbevaret i en hytte ved søen. At transportere en fiskestang der ikke kunne deles med toget, var sikkert en udfordring.
Lystfiskeriforeningen starter 1. maj sit 134. fiskeår på de sjællandske søer. Selvom de mange år på bagen lyder støvet og gammeldags, så er det ingenlunde tilfældet. Foreningen er i dag den største indenfor søfiskeri med masser af gode faciliter til medlemmernes rådighed, men hvordan er foreningen nået dertil?
AF PER EKSTRØM
”For at drive Fiskersport i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport”. Det var de indledende ord i en lille beskeden annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende. Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen. Ved siden af Tivoli´s hovedindgang havde han et lille kontor. Herfra drev han et firma, der udbragte breve og pakker. Det blev senere til det verdensomspændende transportfirma Adam, men det er en helt anden historie.
LF starter op
Annoncen skabte åbenbart interesse, for allerede d. 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet ”National” på Axeltorv. Opbakningen var stor og hurtigt efter d. 15. April, blev der afholdt en stiftende generalforsamling – og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Det begrænsede antal herrer bestod i første omgang af 31 personer. Alle mænd. Et blik ned over den første medlemsliste fra 1. juli 1886 bekræfter, at der, efter tidens begreber, var tale om ”Herrer”. Det var primært direktører, grosserere eller andre selvstændige indenfor det private erhvervsliv samt personer, der beklædte højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.
Emil Henius med en gedde på 12,5 kg fange i Donse Dam i 1929. Gedden blev faktisk omtalt i The Fishing Gazette” d. 14 september samme år, men det var kun fordi det var året, hvor Grarup Gedden blev fanget. Redaktøren af Lystfiskeri-Tidende, frihavnsdirektør Ove Thielsen sendte oplysninger om Grarup Gedden til The Fishing Gazette og benyttede lejligheden til at vedlægge et billede at Emil Henius´ gedde.
Hvad de 31 herrer satte gang i for 125 år siden har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over, men det kom der hurtigt styr på. De var fremsynede, og de var foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.
Fiskevande
Glæden og fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Eneste transportmulighed til og fra et muligt fiskevand var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods det sidste stykke vej. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø fravalgt, da søen lå alt for langt væk fra en jernbanestation, og prisen på leje af søen var alt for høj i forhold medlemmernes forventede benyttelse. Til gengæld var Vejlesø ved Holte og Furesøen meget populære, da jernbanestationen lå tæt på.
Lystfiskeriforeningens allerførste fiskevande var de 3 Frederiksborgsøer, Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen. Det var nemlig i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem, og hvem ville så have en flok tossede lystfiskere rendende? Helt tilbage i LF´s første spæde år, havde man fiskeret i Østre Anlæg, der udgør en del af Københavns gamle voldanlæg, og som blev nedlagt i 1857, men den ret blev opgivet på grund af for mange restriktioner fra Magistratens side, og ikke mindst en ringe benyttelse.
Fiskepleje blev man hurtigt opmærksom på. Her stryges der gedder ved Nybro omkring 1900. 2 drenge ser interesseret til. Om man har talt om ”bierne og blomsterne” ved den lejlighed er næppe tilfældet.
Fiskeret på de store søer
Det til trods, lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer. I de første år var det Furesø, Lyngby og Bagsværd Søer samt Søndersø for at nævne de største. I takt med bilens udbredelse blandt den almindelige borger, udvidedes fiskeretten til andre søer længere ude på Sjælland. Tystrup-Bavelse og Tissø fik man eksempelvis først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. Primært fordi der i 1940´erne var rationering af benzin, og så satte man sig ikke lige ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.
Verdens ældste eksisterende fiskeblad
De gode lystfiskere tænkte endnu videre. Det var ikke nok at fiske. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Kun 3 år efter stiftelsen kom det første medlemsblad på gaden. Lystfiskeri-Tidende så for første gang dagens lys d. 9. maj 1889. Udgivelserne i de første år var noget uregelmæssige. Medlemstallet var begrænset, og det var ikke alle, der var i stand til at formidle stof om lystefiskeri. Der gik derfor næsten 40 år, inden der kom regelmæssighed på udgivelserne, og Lystfiskeri-Tidende begyndte at udkomme på faste tidspunkter. I 2020 udkommer der 8 numre, og antallet af udgivelser nærmer sig de 1.300, mens det samlede sideantal nærmer sig 19.000. Lægger man bladene sammen har man med garanti ”Verdens tykkeste fiskebog!”.
Når Lystfiskeriforeningen er stolte over at udgive verdens ældste eksisterende fiskeblad, hænger det sammen med, at der før Lystfiskeri-Tidende i udlandet blev udgivet blade med lystfiskeri. Blandt andet i England, hvor ”The Fishing Gazette” udkom i over 100 år, men mange fiskeblade er desværre for længst ophørt med at udkomme, og der kendes så vidt vides ikke andre blade med så lang en fortid, som kun behandler lystfiskeri. Noget man er stolte af i Lystfiskeriforeningen.
Lystfiskeriforeningen i dag
Som så mange andre foreninger har Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, gennemgået en løbende og rivende udvikling. Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden og samfundsorden, og den udvikling indrettede LF sig under. LF er derfor i dag en fuldt moderne forening med masser af fantastiske faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte, når kontingentet er betalt. Der er fiskeret på 16 af de største sjællandske søer, og der er over 70 både til medlemmernes rådighed. Med et medlemstal på lige knap 800, svarer det næsten til en båd for hvert 10. medlem. Medlemssammensætningen er også meget anderledes end for 125 år siden. De økonomiske begrænsninger er væk. Kontingentet er ganske vist ikke mere på 10 kroner årligt, men på 1.600 kroner, men så er der også mulighed for fri og ubegrænset benyttelse af foreningens faciliteter.
Per Ekstrøm med en flot aborre fra et af LF´s mange vande.
