Genial app til lystfiskeren med forskellige features, hvor der er tænkt over produktet med en praktisk tilgang.FISK OG FRI HAR AFPRØVET en ny applikation til mobilen, som er udviklet til danske lystfiskere, og vi er meget begejstret for projektet, som henvender sig til både nye og mere erfarne fiskere.

Og så lige lokaliteten så det foregående foto er dokumenteret og gemt til næste gang, man er ude med snøren.

App’en indeholder opslag på 40 fiskearter, herunder præcise beskrivelser af fiskens biologi, fødepræferencer, all-tackle rekorder, mindstemål og fredningstider for specifikke områder i Danmark.

Andre funktioner giver mulighed for at føre foto-logbog under turen med automatisk registrering af tid og geo-koordinater for fangststedet. Desuden er der automatisk beregning af fiskens konditionsfaktor, Fulton’s formel, og funktioner af særlig betydning for catch-and-release, hvor man kan beregne fiskens vægt ved at indtaste længde af fisken.

Funktionerne er nemme at benytte – og layout og kontrastfarver gør det muligt at anvende app’en i skarpt sollys.

App’en er et hobbyprojekt, som er udviklet af en biolog og en ingeniør, som begge er ivrige lystfiskere.

Det er den norske fisketegner Jan Fekjan, som har leveret samtlige tegninger til artsbeskrivelserne, og NaturErhvervsstyrelsen har givet samtykke til de funktioner, som har relevans for love og regler vedrørende lystfiskeri.

App’en koster 18,- kr og foreligger indtil videre kun til iPhone, men hvis der blandt læserne findes en person med erfaring indenfor programmering til Android, vil udviklerne meget gerne høre om dette med henblik på et fremtidigt samarbejde.

Man kan læse mere på http://lystfiskerapp.dk/ .

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This