Munkedal – lille og charmerende

Blot 300 kilometer nord for Hälsingborg ligger et virkelig lækkert laksevand, som de færreste kender. Følg med Pelle Klippinge på laksefluefiskeri ved Munkedal på den svenske vestkyst.

Af Pelle Klipping

ET SNERT AF EFTERÅR krydrer luften, da vi kører over Kvist­römbron. Løvhænget er så småt ved at tage farve, og Örekilselven ser mere end indbydende ud med sit perfekte stræk ned­strøms broen

Friskfanget sekskilos-laks – velkommen til Munkedal!

Vi følger elven opstrøms gennem byen Munkedal, som denne eftermiddag er blottet for liv. Der er ikke et menneske i syne, og det er svært at forestille sig det kaos, der har været her, da danskerne var i åbent slag med de lokale svenskere på broen i 1700-tallet. Heldigvis er det nu om dage mest kampe med laks, der udkæmpes ved broen

Vi parkerer ved en gigantlaks, som markerer fiskekortkontoret. Bildørene er knapt nok blevet åbnet, da vi møder Martin Dellin, som byder velkommen og inviterer os på nybrygget kaffe, mens vi ser en fyr passere med en friskfanget sekskilos laks.

VI GRATULERER, og da vi spørger til fluemønsteret, viser Erik en rødgnistrende Red Sandy på 7-8 centimeter! Örekilslaksen virker ikke sky for store fluer, på trods af den begrænsede vandføring for øjeblikket.

Store fluer til laksene i Munkedal

Lynhurtigt er vi i vores waders og kører op til A-strækket, hvorfra vi vil fiske os nedstrøms. Jeg begynder ved den lille pool Gunnarshöljan, og får allerede efter få kast en sølvblank smålaks – det kan kun blivet godt

Senere, da jeg når ned til Brå­landsfallet, hvor Örekilsälven kastar sig udover en klippeafsats, ser vi flere laks vise sig i fisketrappen – og en af ryggene ser temmelig bred ud

Da vi har nydt synet, fortsætter vi på stejle stier nedstrøms og fisker pladser som Hägga, Svarterännan og Livesand. Det er herlige små pools, der ligger som en perlerække på kanten af en tæt løv­skov.

Vidunderlig natur denne september ved den svenske lakseelv

JEG KASTER en GP over Livesands mørke vand, der på alle måder virker som en perfekt laksepool. Her er både dybde, store sten og strømkanter, som affiskes meget nøje. Jeg mærker intet, men ser flere af de smukke og graciøse bjergvipstjerter, der med deres gule bryst er lette at få øje på, når de vimser frem og tilbage mellem klipperne.

SEPTEMBEREFTERMIDDAGEN går hurtigt. Vi affisker pool efter pool – og passerer Källan, Bredsten og Fura, hvor vi snakker med et par lokale spinnefiskere, som heller ikke har mærket noget.

Vi forsætter videre nedefter gennem kløften og kan snart sætte et kryds ved Utterhåla, den store pool Döen – samt Lerhöljen. På disse stræk falder de imponerende klippesider nogle steder 15-20 meter lodret!

NÆSTE DAG er der stadig lavt vand, men alligevel gode chancer på B-strækket, som ligger lige neden for fiskekontoret. Jeg lægger fluen, hvor Munkedalselven løber ud i Örekil – en herlig miniature »junction pool« – og så begynder det at regne

Mere regn og større chance for svensk laks!

Spændingen stiger da fluen svinger over standpladserne. Ingen fanger noget, men en fisk puffer til fluen ude i midten af pladsen, der også hedder Sammanflödet.

DEN TILTAGENDE REGN betyder, at elven hurtigt bliver mere farvet. Det føles helt rigtigt – det skal bare være nu, at laksen stiger.

Jeg forlader elven en kort stund for at få lidt mad, og da jeg spiser fortæller Martin, at der lige er landet en fin syvkilos hanfisk nede ved broen. Også andre har haft laks på – og mens jeg gumler den sidste mundfuld dukker flere lokale pludselig op, hvilket er et godt tegn på at det er nu..

Det regner helt vildt, da vi kommer ned til den smukke bro ved Kviström. Stierne er nu glatte. Jeg kaster, kaster og skifter fluer i en uendelighed. Jeg vader og snubler, men mærker ingen laks

 

 

Fast besluttet på at få fisk, går jeg tilbage til Sammanflödet igen. Jeg mærker et hårdt puf på samme plads som tidligere. – Det må bare være en laks, tænker jeg, idet jeg lægger endnu et kast uden resultat. Jeg skifter til en Rød Frances på kobberrør, hvilket omsider udløser et reelt hug, og efter en kort fight, kan jeg lande en mindre laks, som lige er steget op i elven.

KLOKKEN halv otte, ser jeg en anden fisker stå med en totalt flekset stang – og laks for enden af linen mens mørket sænker sig.

DEN SIDSTE DAG tester vi det øverste A-stræk fra faldet og nedover. Vi stavrer afsted – samt kaster og kaster. Selv laver jeg årets kast: Jeg får fat i en gren og rykker så hårdt, at grenen samt et væld af mistede Örekilsfluer ryger med. Gult og rødt er dominerende farver i de fluer, der som en appelsin i turbanen, kommer ned fra oven.

Langt nede på nakken i Livesand strammer linen pludselig op. Jovist – det er laks. Men lige så snart jeg er klar til fighten, falder fluen ud. Krogene er syleskarpe, så den burde havde siddet der..

Jeg fisker videre, men uden resultat. I stedet bevæger jeg mig nedstrøms og dypper fluen ved Bredsten. Som de fleste pools i elven er det her korte kast som gælder, og her kommer enhåndsstangen til sin ret.

Snart er jeg ved den høje afsats ved Fura, som er en flot »holding-pool«. Her fanger jeg en havørred på kiloet længst nede på nakken – og begiver mig tilbage over stok og sten. Det kan være svært at holde fodfæstet på de stejle stier – og nogle steder er der sat reb op for at sikre, at man ikke falder ned. Det er måske meget godt, at jeg ikke fangede en storlaks denne gang. Bare tanken om at følge efter den nedstrøms kan gøre mig helt svedt og våd… Alene det at færdes langs elven er et eventyr på linie med at vade i den. Hvilket fantastisk sted.

ÖREKILSELVEN ligger blot en times kørsel nord for Gøteborg – og selv om man af og til kan komme til at arbejde for sine fisk, så byder elven ved Munkedal på gode og stabile fangster

De første laks fanges allerede i maj, men det er om efteråret, at der for alvor kommer gang i den. August og september har den største opgang, og hovedparten af fangsterne i Nedre Örekilsälvens Fiskevårdsområde, bliver også gjort her.

I 2011 blev der i den lille elv fanget 179 laks med en snitvægt på 4,55 kilo – og en topfisk på hele 17,4 kilo. Ud af de sidste par år har topåret været 2010, hvor der blev landet 389 laks med fisk op til 12,6 kilo. Det er bare med at komme afsted – Örekil venter.