07-08-2013 – havde der stået 1. april på kalenderen var der næppe nogen, der havde hoppet på den. Men det ladet til at være sandt.

Den 4. August fik fritidsfiskeren Einar Lindgreen sig en overraskelse da han tømte sine åleruser nord for Saltholm i Øresund, kan man i dag læse på www.fiskeatlas.dk. Blandt ål og aborrer lå en 21,5 cm lang fisk med rød bug og store tænder og sprællede.

I havnen vakte fisken en del postyr, idet flere mente, at der måtte være tale om en piratfisk. Fisken blev heldigvis sendt videre til Statens Naturhistoriske Museum, hvor Peter Rask Møller og hans kollega, fiskeeksperten Henrik Carl, studerede fangsten. De kan nu berolige de danske badegæster med, at fisken ikke er en piratfisk, men en nær slægtning – en såkaldt pacu.

Læs meget mere om den sensationelle fangst HER

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This