De dygtige fiskere hos Team Abu/Garmin knuste al modstand, da de løb med trofæet til årets fiskefestival i Langesund, skriver hooked.no
Teamet havde skaffet sig et fantastisk udgangspunkt på førstedagen, og da det hele skulle afgøres i søndags, fortsatte det svenske team med at fiske helt fantastisk. Da stillingen blev gjort op, havde teamet fanget hele 29 arter til en samlet værdi af 1590,47 point – Den højeste pointsum i konkurrencens 28 år lange historie.
-Taktikken i år var, at sejle så lidt som muligt og fiske så effektivt som det kunne lade sig gøre. Man skal både have tur i den og held i sprøjten, for at klare sig godt i Langesund, og i år havde vi begge dele med os, sagde Abu/Garmin skipper Benny Johansson til hooked.no efter resultatet blev offentliggjort.
Nummer to blev Team Fladen/Navia/Lowrance, hele 300 point efter vinderne, mens tredjepladsen besattes af Team Isola/Lowrance.
Årets største fisk blev en flot lange på 14,4 kilo, mens Aron Bornhorst vandt havørredkonkurrencen.
/ask