Årets Langelandske Ørreddage blev endnu en succes, skriver Poul H. Petersen fra
Langelandske Ørreddage i en pressemeddelelse.
Vejret var med os – men måske lige vel meget. Det kan blæse for meget, men det kan også blæse for lidt, og de store ørreder er nok nemmere at få på krogen i uroligt vand. I hvert fald udeblev fangsten af den helt store havørred.
Omkring 300 deltog i konkurrencen, og de indvejede tilsammen godt 40 ørreder og 25 hornfisk. Den største havørred var på 1,775 kg. Den blev fanget af Brian Christensen, Svendborg.
Vi siger mange tak for støtten. Uden jer ville Langelandske Ørreddage ikke kunne lade sig – og havørred-fiskeriet havde ikke været så godt. Nogle af pengene fra ørreddagene bruges jo til vandløbsrestaureringer og udsætning af små ørreder. I april røg der 61.700 ørredsmolt ud ved de langelandske kyster, slutter han.