Laksene i lagan

Lagan-elven i det sydlige Sverige har gennem de seneste år opnået en stadig stigende popularitet – ikke mindst blandt danske lystfiskere. Og det forstår man godt! For når man kombinerer den formentlig bedst fiskende lakseelv i Sverige med dagkortpriser, der er til at betale, et fiskeri hvor alle kan være med og tilmed har en reel chance for at fange laks op til 10-12 kilo, ja, så er succesen hjemme

Tekst & foto: Morten Søndergaard

DU TAR’ EN SOK for dén der, råber jeg til Kim og dirigerer ham længere ud i vandet med nettet. Men laksen vender bredsiden til, vinker farvel med halefinnen og tager atter et rush ud mod midten af elven. Blot et kvarter før havde jeg mistet en anden stor laks, der efter flere kraftfulde udløb fik vristet sig fri af krogholdet. Men i stedet for at synke hen i apati og selvmedlidenhed beslutter jeg mig for at det skulle være løgn. I et sandt raseri kaster jeg igen og igen rørfluen ud i det mørke vand med korte intense kast således, at jeg med det samme kan arbejde koncentreret med den

Om det var denne taktik, som gjorde udslaget, eller den foregående fight der havde fået rykket rundt på laksene og irriteret dem, er ikke til at sige, men én ting er sikkert – jeg skulle ikke miste en laks til

Kim viser ikke umiddelbart den store interesse for at få en sok, så jeg må selv føre laksen i retning af nettets placering. Endnu en gang stryger laksen tæt forbi og viser, at den var tæt på de ti kilo. Kim ser den også og kigger derpå ned på det pludseligt meget lille net, han holder i sine hænder

Udløbene bliver kortere og mindre kraftfulde. Næste gang den kommer tæt på ruller den over på siden – den er ved at være der. Jeg får den dirigeret hen til Kim, der nu sidder på hug og dermed er tættere på at få buksevand end sok

Netrammen er lille, men netposen er heldigvis tilsvarende dyb. Kim netter den sikkert, som om han aldrig har lavet andet. Hånd­slag og dunken i ryggen følger

efter. Fangsten af en ni kilo tung efterårslaks er nu en realitet.

SÅDAN OPLEVEDE jeg laksefiskeriet i Lagan for et par år siden i september måned, og det er det, som venter lystfiskeren, der bevidst krydser Øresund eller Kattegat i de kommende måneder for at tage til elven.

LAGAN ER LANG, rigtig lang. Omkring 244 kilometer slynger den sig gennem landskabet fra udspringet lidt syd for Jönköping i Småland til udløbet i Laholmsbugten i Halland. Men det er kun de yderste 8 kilometer fra Laholm til udløbet, der er lakseførende. Resten har vandkraftværket i Laholm siden sin opførelse tilbage i 1932 sat en effektiv stopper for. Laksene er således afskåret fra at nå op til de gamle gydepladser ved Karsefors, hvor der i 1800-tallet årligt blev fanget 20-30 tons laks – visse år helt op til 50 tons. En naturlig reproduktion af laksen er derfor ikke mulig.

LAKSENE i Lagan er således resultatet af de årlige udsætninger af 90.000-100.000 stk. smolt, som vandkraftværket er forpligtiget til at udsætte som kompensation. Af samme årsag kaldes Lagan af nogle for Sveriges største lakse-put & take, på samme måde som Gudenåen er det herhjemme.

At der bliver taget mange legemodne laks i Lagan under efter­årets fiskeri har altså ingen betydning for den fremtidige bestand, da der som nævnt ingen naturlig reproduktion finder sted. Der findes dog også enkelte vilde laks i Lagan. De kan kendes ved, at de stadig har deres fedtfinne i behold. De udsatte smolt får nemlig deres klippet af.

VANDSTRØMMENS betydning for selve fiskeriet er afgørende i Lagan. Et godt fiskeri i Lagan er betinget af, at laksene flytter plads, hvilket de netop gør når sluserne åbnes, og der sker et skifte i vandet. Dette gælder både ved stigende og faldende vandstand. Således vil man ofte kunne opleve et godt fiskeri i indtil halv time efter, at slusen har været lukket. Det er med andre ord produktionen af elektricitet, der skaber forholdene i Lagan. Derfor åbnes der fortrinsvis for vandet i dagtimerne på hverdage og kun i begrænset omfang i weekenderne – hvor der er flest fiskere. Det er faktisk kun af hensyn til os lystfiskere, at der åbnes et par timer eller tre i weekenderne

Sørg derfor altid for at tjekke kraftværkets hjemmeside – www.statkraft.se – for at se hvornår der »køres« vand. Ellers kan man risikere at komme til at stå ved en lakseelv uden strømmende vand, hvilket kan sammenlignes med at møde op til fredagsrock i Tivoli om lørdagen – en flad fornemmelse. Ændringer i lys og vejrforhold kan også være medvirkende til at starte en hugperiode.

DE TIDLIGSTE BLANKLAKS i Lagan kommer sporadisk i slutningen af april, men man skal hen i maj, og især juni måned, for at finde et mere stabilt og periodevis enten sindsoprivende eller frustrerende fiskeri efter de sølvblanke.

Fiskeriet efter de nystegne laks fordrer tålmodighed. Bare det at have kontakt med en laks på denne årstid er de færreste forundt. Det kræver, udover held, også hjælp fra vind, vejr og vandføring, hvis man skal gøre sig håb om seriøse rusk i kæppen.

Efteråret derimod inviterer til en stadigt stigende koncentration af laks. Forårslaks, sommerlaks og sene opgængere fylder godt op i elven. Til sidst – i slutningen af september og starten af oktober – vil de næsten alle være samlet neden for kraftværket i Laholm og fiskeriet på Gröningen udvikler sig til noget af en folkefest, hvor lystfiskerne står lige så tæt – skulder ved skulder – som laksene gør det i vandet.

 

 

SPINNEFISKERIET er det der karakteriserer Lagan, da den er bred og visse steder dyb. Især spinfluemetoden med rørfluer er populær. Opstrømskast er forbudt for at minimere risikoen for fejlkrogninger, så det gælder om at kaste lige over mod modsatte bred og derpå holde så tilpas stram line, at man kan mærke loddet bumpe hen over bunden. Det er nærmest som at gå tur med hunden. Det handler altså om konstant at have føling med loddet. Man vil ligefrem kunne mærke, hvordan det støder mod sten og andre genstande under sin færd henover bunden. Kan man ikke mærke bunden, fisker man med for lette grejer. Når spinfluetaklet så svinger ind ved egen bred, vil strømmen presse loddet eller blinket op mod overfladen, og det er tid at spinne ind – langsomt – for ikke så få fisk er nemlig blevet fanget helt inde under egen bred

Nogle steder er bunden fin og ukompliceret, mens den andre steder æder godt af ens beholdning af lodder. Hav derfor altid en god forsyning af såvel rørfluer som lodder med. Lagan kan umiddelbart forekomme bred og ensartet, men ved lavvande afsløres stenrev og store klippeblokke, som er gode at kende til. Kendskab til pladserne er en vigtig ting i laksefiskeri og jo bedre man lærer elven at kende, jo bedre udbytte får man. Det er vist ikke

lige­frem nogen hemmelighed. Her hjælper vi dig lidt på vej.

GRÖNINGEN er i særklasse den bedst fangende strækning af Lagan. Ud af de seneste tre års total på 5.864 laks er de 1.866 fanget på Gröningen. I højsæsonen i september og oktober står såvel fiskere som laks skulder ved skulder hele vejen langs Gröningen og de fangne laks hænger til skue og blodafdrypning i træerne.

RÖKERIET er et velduftende islæt langs Lagan. Et af de mange lyspunkter langs Lagan er det stadig mere end velbesøgte røgeri, restaurant og café: Rökeriet. Men som laksefisker fra Danmark er strækningen neden for Rökeriet også et godt sted at fiske.

HALMSTADHÅLAN er stedet med de store laks. Det er et klassisk spot ved Lagan, hvor der altid vil være såvel laks som fiskere. Halmstad­hålan er samtidigt stedet, hvor der bliver fanget næst flest laks efter Gröningen og strækningen er altid god for et tocifret antal laks over ti kilo hvert år.

SMÖRHÅLAN – Dobro Dan – er en lille, men sikker plads mellem Halmstadhålan og Revet. Her er der altid laks i efteråret – og altid en samling af dygtige fiskere fra det tidligere Jugoslavien – at finde. Smörhålan kan ikke findes på kortet, men er døbt sådan af fiskerne på stedet. Man forstår godt hvorfor.

REVET kaster mange og store laks af sig såvel tidligt som sent på sæsonen.

RENINGSVERKET er et meget populært sted, der tilmed er ganske naturskønt. Her landes både mange og store laks, men man skal være klar på at miste en del grej, da der er svære bundforhold.

ÖSARP er det første »rigtige« naturskønne område, hvor fiskepresset er knap så stort, men hvor der også kan gøres fine fangster. Pladsen holder dog ikke så mange fisk som ovennævnte pladser

God tur til Lagan – og husk at send et par billeder fra jeres tur til os!