Laksekongen taler ud

Drømmen om en dansk laks på flue lokker hvert år tusindvis af håbefulde lystfiskere til de jyske lakseåer. Men hvad skal der egentlig til for at indfri drømmen? Vi har talt med Heine Fausing fra fisknu.dk, som uden tvivl er en af de mest erfarne og succesfulde laksefluefiskere i Danmark.

Af Jens Bursell

EN DANSK LAKS PÅ FLUE står for mange som den ultimative fangst – og det var også netop denne drøm, der allerede i halvfjerdserne var drivkraften bag en ung guts utrættelige fiskeri langs den dengang noget mere lige og laksefattige Skjern Å. – Kastene var ikke just blændende og fiskene var der langt imellem, men en dyb passion for laksefluefiskeriet var det håndgribelige resultat af de mange timer ved åen.

Drømmen om de danske, fluefangede laks blev med årene mulig – og virkeliggjort.

40 ÅR SENERE er scenariet et andet. Køerne gumler på engene ved Skjern med præcis samme stoiske ro, men landskabet er fuldstændig forandret. Hvor laksefluefiskerne før lod deres liner suse over en lige, trøstesløs motorvej af lakseløst vand er åen nu ført tilbage til sit naturlige løb – og slynger sig i store, imponerende kurver gennem de vidstrakte grønne enge.

Skyerne trækker sig sammen om den blå himmel, og i silhuet mod det flimrende blå vand går en mand i sin bedste alder. Med rutineret og stilsikker elegance svinger han sin fluekæp, mens linen suser gennem luften i sikker afstand fra kreaturer og elektriske hegn. Heine har nu rundet de 48 år – og med et imponerende antal danske fluelaks i fangstjournalen, er der løbet meget vand gennem åen siden de tidlige drengeår ved åen.

– Selv om jeg boede på Fyn i en længere årrække, hvor det var kyst­ørrederne, det gjaldt, har drøm­men om storlaks på fluestangen altid ligget meget dybt i mig, fortæller Heine, da vi sætter os ned for at holde en lille pause i det frodige græs langs åen. Gennem de sidste 10 år har Heine virkelige gået til den med laksefluestangen i de jyske vandløb, og det er ikke kun laksene i Skjern Å, som har smagt hans fluer. – Jeg har fået mindst lige så mange fisk i Varde Å – og så er det desuden også blevet til nogle stykker i både Sneum-, Kongeåen og Storåen, fortsætter Heine beskedent. – Varde- og Storåen adskiller sig markant fra Skjern Å ved at være meget mere stilleflydende, hvilket gør, at der skal arbejdes lidt mere med fluen for at give den det rigtige liv. Af præcis samme årsag er jeg helt vild med Skjern Å – og det er helt sikkert, at det især bliver her jeg kommer til at fiske i de næste par år

Da åens nedre løb blev gen­etableret tog jeg tit herover og fangede en laks i ny og næ, hvilket for alvor gav mig blod på tanden. Så da lejligheden bød sig, flyttede jeg til Tarm med hele familien, så jeg kunne være tæt på min elskede å

Især de sidste fire år har Heine for alvor knækket koden – og er med cirka 30 danske fluelaks om året en af de mest fangende danske laksefluefiskere. – Det der for alvor har gjort udslaget for mig at jeg – nu hvor jeg bor så tæt å – har mere tid til at fiske og tænke over tingene, når jeg går derude, fortsætter han. – Og – når man som jeg bor få minutters kørsel fra mange af de bedste pladser, er der også perfekte muligheder for at rykke ud med minutters varsel, når forholdene er helt ideelle

Koden til laksestandpladserne i Skjern Å? Over alt!

– DE TYPISKE STANDPLADSER har ændret sig meget i den tid, jeg har fisket fx Skjern Å, afslører Heine. – Hvor det før omlægningen af hovedløbet ofte var klassiske standpladser som fx midt i åen, hvor der var meget strøm – samt foran sten, alknuder eller dybe render, der primært husede fisk, kan fiskene nu stå mere eller mindre overalt, fordi der kommer mange flere laks op i åen. Det er derfor mere eller mindre umuligt at komme med tips til konkrete standpladser, for det er i praksis ofte komplet uforudsigeligt. Et godt eksempel er Skjernådalens vand, hvor der er en del lavvandede stræk. Her var det førhen var totalt utænkeligt, at der stod laks, men nu er der pludselig ofte godt med hugvillige fisk. Der står simpelthen laks de mest mærkelige steder, fordi opgangen er så stor. Det drejer sig derfor om at affiske så meget vand som muligt – og ofte står fiskene der, hvor du mindst venter det.

Kort fortalt går fiskeriet ud på at kaste skråt over til modsatte bred, svinge fluen over strømmen, tage den ind og gå et par meter frem, hvorefter proceduren gentages indtil fisken hugger… Sker der intet – og virker det dødt – kan det ofte svare sig at skifte til et helt nyt stræk. Hvis der er laks er det ret ofte at man ser dem. Når du mærker hugget er det vigtigt at bevare roen, for når først du mærker vægten af fisken, så sidder den der som regel. Ha’ aldrig bremsen spændt, men hold fisken rimelig hårdt, så du kan få den under kontrol

Først på sæsonen flytter laksene sig konstant, og det er meget uforudsigeligt, hvor de indfinder sig. Når de lige er steget op fra havet, får de ofte brug for en pause, men det er ofte ret kort tid, de bliver på disse pladser, inden de rykker videre op i systemet. Nogle gange er det blot få timer de bliver, mens der andre gange går op mod 6-7 dage med at vænne sig til de nye ferske omgivelser. Omvendt er de senere på sæsonen ofte er lidt mere stationære og forudsigelige – samt lettere at få til at bide. Især når de får lidt farve tager de en standplads, som de sjældent viger fra, og der er de væsentligt nemmere at have med at gøre, fordi territorialitet udløser aggressivitet, der ofte går ud over de fluer, vi serverer for dem.

– DE BEDSTE STRÆK varierer meget, alt afhængig om vi snakker storlaks, mellemlaks eller grilse, pointerer Heine. – Forskellen er egentlig ret simpel. Grilsen fiser meget mere rundt. Bedst som man tror, de er på vej op i systemet, rykker de pludselig nedstrøms. Ofte står de i stimer og nogle gange kan man være heldig at fange 3-4 laks på en times tid. Sådan er det ikke med mellemlaks; de har ofte én kurs – og det er opstrøms. Lige efter de er trukket op fra havet, står de ofte 2-6 dage på samme plads, inden de rykker videre mod gydepladserne.

Storlaksene tager sjældent ophold særlig længe ude på de yderste stykker tæt på havet. De går ofte bare konstant stille og roligt længere op i systemet. Mange tror, at de store fisk kun kommer om foråret, men sådan er det ikke. Ofte kommer der også meget store fisk i løbet af sæsonen – og det er ikke sjældent, at nogle af de sidste faktisk er blandt de største. – Min længste fisk fangede jeg sidst på sæsonen og den var 122 centimeter samt vejede i omegnen af 15-16 kilo. Som regel taber de sig i åen, hvor de jo ikke spiser noget særligt, og en fisk som denne havde derfor sandsynligvis vejet 18-19 kilo, hvis man havde været heldig at fange den i april-maj.

Fighten med den danske drømmelaks

– DEN VILDESTE FIGHT jeg har haft var en fisk på 118 centimeter, som jeg fik ude ved Reden, der ligger ved Den Gamle laksetrappe, beretter Heine. – Det var egentlig ikke planlagt, at jeg skulle derud, men sådan endte det altså.

Det startede om morgenen, hvor jeg tog ud til en af mine kammerater – Helge Kristensen, som sad og sorterede nogle fluer. – De hvide duer sgu ikke, sagde han og sorterede dem over i en bunke for sig selv. – De kan da sagtens fange laks, sagde jeg og tog en af dem op. Jamen – så nap den dog, sagde Helge mistroisk. – OK – så skal jeg nok tage en stor en på den i aften, svarede jeg kæphøjt, hvorefter jeg begav mig ud for at fiske.

Hen på eftermiddagen ved 16-17 tiden mødtes jeg med Helge og Allan Kjærgaard (som du også kan læse om i dette blad) ude ved landevejen, og der var en del mennesker lige pludselig. Mens vi stod og snakkede, kunne jeg godt se, at det ville blive lidt svært at komme til med en fluestang. Jeg tager lige ud til Reden siger jeg

Det er en vidunderlig sommeraften, hvor solen er ved at gå ned som en kæmpe stor rød ildkugle ude i horisonten, mens fuglene kvidrer og det hele bare emmer af sommer – laksesommer. Ved den gamle laksetrappe sætter jeg min hvide flue på. Fuld af forventninger går jeg op til det første sving og kaster ud.

Få sekunder efter fluen er landet, ser jeg direkte ned i gabet på en kæmpelaks, som inhalerer fluen, der næppe er sunket mere end et par centimeter ned i vandsøjlen. – Hvad sker der lige, når jeg akkurat at tænke, inden den tager et ustoppeligt udløb 100 meter opstrøms, men pludselig vender den om og tager turen tilbage, hvorefter den står lige neden for mig, så jeg kan se den. Men ligegyldigt hvor meget jeg presser den, kan jeg ikke løfte den så meget som en centimeter.

Fisken står så længe, at jeg har rig lejlighed til at ringe til Helge. – Du har ikke allerede fisk på, gisper han i den anden ende… – Jooh, svarer jeg. – Jeg har fået fat i en russisk ubåd. Så bliver der helt stille i den anden ende, og i det næste stykke tid modtager jeg en syndflod af sms’er og opkald, så gutterne kan høre, hvor langt jeg er kommet i fighten. Til sidst får jeg laksen, som skal genudsættes, helt ind til kanten, så jeg kan få den modhageløse krog ud af munden på den. I et kort sekund stirrer vi hinanden dybt ind i øjnene. Jeg tager mit kamera op for at nappe et billede, men i samme sekund jeg trykker på udløseren slår den et massivt slag med halen og glider tilbage i åen, hvor den kom fra. Rystende står jeg tilbage og tænker – gud ved om jeg overhovedet fik foreviget fisken , der sandsynligvis vejede i omegnen af 18 kilo. Heldigvis blev billedet til noget, men jeg kan godt afsløre, at det næppe bliver noget, der går over i dansk fotohistorie.

Det er simpelthen en af de skønneste aftener jeg har oplevet ved åen. På behørig vis afslutter jeg dagen med at køre ned til købmanden efter seks øl, hvorefter jeg suser ned til Helge og Allan for at fejre begivenheden.

 

 

Det er lige til at klare, gnækker Heine, idet jeg pludselig ser en laks bryde overfladen ud af øjenkrogen. Snakken forstummer i et splitsekund. – Bare tag det roligt siger Heine. – De laks du ser, er sjældent dem du ender med at fange.

Laksetipsene, du ikke vil gå glip af

– VEJR OG VIND har selvfølgelig indflydelse, fortsætter Heine. – Under almindelig vandføring og en god vind fra vest – sydvest er der rigtig gode chancer for at komme i kontakt med laksene mere eller mindre overalt i systemet – og helt generelt kan de fanges under stort set alle vind og vejrforhold – på nær lige østenvind, hvor det som regel er elendigt fiskeri. Selv lav vandstand betyder stort set ingenting for fiskeriet, så længe man bruger mindre fluer. Om man bruger Den Våde Høne eller March Brown str. 10 kan næsten være ligegyldigt – det skal nok kunne udløse et hug, hvis du rammer det helt rigtige sted.

– DET BEDSTE TIDSPUNKT på dagen, er enten de første 30 minutter efter sollyset rammer vandspejlet – eller i perioden fra 10-14 og i særdeleshed mellem 11 og 13, hvilket om sommeren helt klart ligger mere i kategorien direktørtid. Fænomenet er ikke kun noget, som gør sig gældende i Skjern Å. Mønsteret er præcist det samme i fx Varde- og Storåen. Sidst, men mindst, kommer der ofte også en fin hugperiode hen under aften i skumringen.

– GREJET kan variere meget alt efter forholdende. Når muligheden byder sig, elsker jeg at fiske med en 11 fods # 7, som jeg i år har fået omkring 20 af mine laks på. Dette grej er også super fedt til tørflue, som sagtens kan lade sig gøre også i de danske åer. På trods af, at jeg egentlig ikke har brugt så meget tid på det, har jeg fået flere tørfluelaks fra både Varde- og Skjern Å på Jesper Fohrmann’s Tube Bombers. Skal man for alvor have gang i dette fiskeri, gælder det om at fiske på de mindst besøgte stræk, hvor fiskene har mulighed for at få noget ro.

Især om foråret samt først på sæsonen bruger jeg tohåndsstangen – mest fordi jeg gerne vil kunne læge maksimalt pres på, hvis jeg er heldig at få hug fra en af de helt store blankfisk. Oftest går jeg med en 13,3 eller 14 fods Sharpes of Aberdeen tohåndsstang. Jeg vælger oftest en flydende line med 11 meter kasteklump og sink 6 tip, hvilket under gennemsnitlige forhold er nok til at få fluen helt ned til bunden, hvor fiskene ofte står på de dybeste steder. Husk at jo større flue du bruger, desto sværere er det for sinktip eller polyleader at trække den ned. Er vandet så højt, at engene er oversvømmet og vandet pisker af sted, kan det blive nødvendigt med helt op til sink 7-8 tip, men det er sjældent nødvendigt. Hvis vandet derimod ikke er alt for højt, er der maksimalt tre meter dybt, og her går jeg ofte bare med en flydeline kombineret med en super fast sink polyleader. Det er tit mere end rigeligt til at komme så langt ned, at fisken stiger efter fluen.

Yderst har jeg cirka 100-120 centimeter 0,33 forfangsspids. Jeg tillægger ikke selve materialet den helt store betydning, men anvender som regel fluorocarbon som fx Rio’s Steelhead & Atlantic Salmon samt Powerflex, der aldrig har svigtet mig.

# 7 stangen finder jeg normalt først frem, når vi kommer hen mod juni, hvor der er mange flere grilse om mellemlaks, som helt klart er sjovest at fange på det udstyr. Nu hvor der er så mange fisk i åen, gælder det jo også om at udfordre sig selv lidt, så det ikke bliver alt for let. Af samme årsag synes jeg mange burde prøve flue­stangen i stedet for kun at satse på orm eller spinner.

MIN FAVORITFLUE i det tidlige forår kan variere en del. Hvis det er overskyet i vejret vil jeg om morgenen ofte vælge en zonkerflue med knald på farverne – fx Sunset Orange eller Firetiger. Omvendt – er det rigtig klart og måske koldt i vejret vil jeg ofte lægge ud med en flue, der har en forårsgrøn krop samt en oliven vinge. Om foråret er mine fluer tit 2,5-3 centimeter lange – højest fire. Er vandet ekstra koldt og grumset, kan jeg dog til tider gå helt op til 4-5 centimeter lange fluer, men det hører til undtagelserne. I takt med, at vandet bliver varmere, vælger jeg typisk mindre og mindre fluer – ofte i om­egnen af de to centimeter.

– DE TRE VIGTIGSTE TIPS til dig der drømmer om at fange dit livs laks er helt klart følgende, understreger Heine

Undersøg hvor fiskene er og hvad der kører lige nu. Start med at checke ind på vandets hjemmeside – fx www.skjernaasam.dk for at få en fornemmelse for, hvad der sker – fx under fangstrapporter. Og nu du er inde – så dobbelt­check lige regler og anbefalinger for fiskeriet. Endnu bedre er det til tider, at ringe eller besøge en af de lokale grejbutikker, som via deres ansatte og kunder oftest har fingeren på pulsen med, hvor det sker – og hvordan.

– Affisk så meget vand som muligt og læg ikke mere end ét kast på hvert spot. Gå et par meter videre og læg et nyt kast – og så er det ellers bare derudaf over engene.

Sørg for at sætte dig grundigt ind i teknikken, hvilket igen er noget den lokale grejforhandler kan hjælpe dig med. Hør hvilke farver og størrelser på fluer, spinnere og woblere der kører – og sørg for, at du ikke går ned på grej, slutter laksekongen fra Tarm.

Mød Heine: Til dagligt arbejder Heine i grejbutikken fisknu.dk, hvor du hver eneste dag i sæsonen er velkommen til at ringe eller kigge forbi til en stak gode laksetips og en laksesludder for en sladder.