Indtil videre er der indrapporteret 86 fangne laks i Varde Å, hvoraf 68 er hjemtaget. Her får du en af de flotte fangster:
– Alt var pakket samt klar, og jeg skulle bare fiske laks, laks, laks. Det skriver Stefan Lindén til Fisk & Fri. – Men så begyndte hosten at komme, og jeg fik det mere dårligt. Klokken fire om morgenen var både min kammerat og jeg på pladsen. Vi hyggede og snakkede, hvorefter vi gik mod vandet, da det begyndte at lysne op. Jeg kunne godt mærke på min krop, at der var noget galt.
– Efter en fantastisk morgen, hvor mine venner havde fået fisk, måtte jeg give op, for jeg hostede og havde ondt over alt. – Jeg bliver sgu´ nød til at tage hjem igen, sagde jeg til de andre. Da jeg kom hjem havde jeg 39 i feber og lå syg i 3 døgn cirka. Så begyndte jeg at blive frisk igen. Min gamle fiskeven skrev så, om vi skulle have en aftentur. Og selvfølgelig var jeg klar. Han havde ikke bilen, da konen brugte den. – Jeg kommer og henter dig skrev jeg, og så tager vi ned, hvor jeg ved, at der plejer at stå fisk.
– Fisk lige den strømrende igennem i egen side her, sagde jeg til min ven, der først lige var startet i åen sidste år. Så går jeg lidt længere ned og starter. Pladsen jeg gik ned til, var der, hvor jeg havde fået min første laks. Jeg satte en lille rød flue på og begyndte at fiske i det område, hvor jeg vidste, at der stod fisk. Og efter 10 kast – BANG – så var den der. – Så der fisk, råbte jeg til min makker. Allerede efter 20 minutters fiskeri var vi på vej hjem igen med en flot laks på 97 cm og 8.5 kg: Stål blank med løse skæl over alt. Så var 2022 sæsonen for alvor skudt i gang.