Hvis drømmen om min første laks i Storåen skulle indfries, så var det efterhånden ved at være sidste chance, da kvoten er ved at være opbrugt og vand temperaturen stigende. Sådan lyder det fra Kasper Laursen. –  Min ven Daniel Jørgensen og jeg kørte derfor til Holstebro en sen eftermiddag for at få aftenfiskeret samt dagen efter det tidlige morgenfiskeri med.

– Aftenfiskeriet gav ikke noget, men efter lidt søvn i et shelter, så var vi klar igen. Klokken cirka 04.30 stod vi ved åen, og var klar til at fiske. Det andet stræk vi nåede til splittede vi os op. Jeg havde fisket fem minutter, da jeg kunne høre Daniel råbe, at han havde set en laks. Jeg gik ned til ham, og han fortalte, at han havde kastet på den nogle gange nu.

– Jeg syntes selvfølgelig lige, at jeg skulle give det et forsøg også. Jeg hev ind tre gange og Bang, så sad der fisk. Vi troede med det samme, at det var laks, men kunne se, da den nærmede sig overfladen, at det var en havørred, der var godt i stand. Så den første danske laks har jeg stadig til gode. Men hold da op jeg føler mig heldig! Hvilken super flot havørred, som var 3,3 kilo fordelt på 62 centimeter.

 

Friluftsland efterår

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This