– 250 timer+ er, hvad jeg sådan cirka har brugt siden sidst jeg kunne holde om en laks i hånden, beretter Nikolaj Korsholm, der til daglig arbejder hos Svensen Sport. – Da Covid-19 brød ud, var jeg, ligesom så mange andre, hjemsendt på lønkompensation. Og ligesom så mange andre udnyttede jeg muligheden for at gribe tohåndskæppen og satse 100% på forårslaksen. Det var et helt fantastisk år, rent fiskemæssigt for mange af mine fiskevenner, og der blev fanget masser af laks, og næsten hver dag var der en laks som skulle fejres. Jeg husker især en dag, hvor ReneGerken startede med en flot fisk i det første morgenlys, så kom Kristian Thomassen på tavlen og herefter var det min kammerat Aslak, som jeg fik mulighed for at tage lidt billeder af. Hvilken glæde og hvilket kammeratskab.

– Med så hugklare fisk, begyndte jeg at rykke kabel af møllen og gjorde klar til et kast. Nu var det min tur… Men så ramte laksefeberen – eller måske snarere laksedepressionen. Jeg rystede på fingrene og var fuldstændig ude af stand til at tage et kast. Linen kom tilbage på hjulet og den næste halve time sad jeg i græsset og kiggede ud i intetheden. Det var en skizofren tilstand at være i. Et er, at være superglad på andres vegne, og på den anden side være så i tvivl om egne evner – Især når man er vokset op langs åen. Jeg vendte ikke tilbage til åen resten af 2021…

– Men i går skete det så. Forløsningen kom med en smuk blank fisk, som kom oppe fra vores gode venner ved Danmarks Center for Vildlaks. Det er derfor, at laksefiskeri er så fandens fedt! Du kan hverken købe dig til en laks eller forudsige noget med sikkerhed. Du kan kun fiske, fiske og blive ved med at fiske. Laksen tog en lille Beis-flue på 3cm fisket på flydeline & synke 3/5 med en Scierra Surge 13’ #8 stang. Hold kæft hvor er jeg glad!

 

Shimano Ultegra

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This