– I går den 8. januar startede kortsalget til det traditionelle fiskeri i Sydsvenske Mørrumsåen. – Der er stadig gode dage ledige, men hvis du skal opleve en virkelig traditionel måde at starte en sæson på, skal du nok skynde dig at få købt kort. Tilsvarende – hvis du vil opleve det magiske laksefiskeri i maj måned, så er der stadig ledige kort – lidt endnu… Sådan lyder det fra Peter Fisker.

– Sæsonerne i Mørrum er i mange, mange år blevet skudt i gang den sidste fredag i marts. For bare få år siden var området og åen præget af vinter, og tit når vi ankom til en premiere, var der masser af sne og mini isbjerge har drevet i åens te-farvede vand. Den dato har været fast – lidt som Juledag, Påske og fødselsdage. Men – traditioner er til for at brydes, og en innovativ ny ledelse har i år valgt at ændre på startdagen. Begrundelsen for at ændre datoen er, at man har en formodning om, at klimaforandringerne har gjort, at fiskene forlader det ferske vand tidligere end førhen. Derfor startes fiskeriet næsten en måned før normalt, for at lystfiskerne kan få flere fisk på krogen, mens de stadig er i vandløbet.

Derfor vil kanonen i år blive skudt af den 1. marts klokken 09.00. Ud over denne ændring er der også indført nye regler, og antallet af kort til salg er reduceret. Alt dette kan du læse om på Mørrums hjemmeside.

Selv tager jeg naturligvis til Mørrum et par dage. Både til premieren og til det pragtfulde majlaks fiskeri. Måske vi ses?

 

Friluftsland

    Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This