– Her i weekenden skulle jeg afsted til den årlige fiskekonkurrence i Brede Å, fortæller Peder Alsløw Kirkegaard. – Lørdag fik jeg fisket fem pladser godt fordelt på åsystemet, og flere steder var det næsten umuligt at se, hvor åen løb, med alt det vand som var kommet. Men vandet var fint klart.

– Jeg endte med at fiske på noget af det øverste af åen, og efter otte timers fiskeri uden skyggen af fisk, huggede den fine havørred, som du ser ovenfor på 65 cm og 3,2 kg. Den gled i nettet efter en meget stille fight.

– Søndag kunne jeg lige nå nogle timer, inden det hele sluttede, og der lykkedes det at fange en super stærk hanlaks, som bare gik dybt og tungt i lang tid. Faktisk fightede den, så jeg i et godt stykke tid troede, at det var en stor havørred. Med hjælp blev den nettet med rystende ben, så det var en super weekend med fisk på krogen. Laksen blev fanget på FC-Spinner i natur 20gr og en str. 8 krog. Havørreden blev fanget på en Mepps str. 4 i messing med en str. 8 krog. Jeg skifter altid de kroge ud, som sidder på Mepps´en.

– Det er længe siden, at jeg har fanget en af de flotte hanlaks i gydedragt, og jeg syntes personlig ikke, at de bliver meget flottere end de er lige pt. Selvfølgelig er en blank er også smuk – men der er noget helt særligt over de flotte farvede fisk, slutter han.

I år er der fanget i alt 63 laks i Brede Å, hvoraf 47 blev genudsat. Sæsonen har også budt op 172 havørreder, hvoraf 71 blev genudsat. Læs mere om Brede  Å Lystfiskerforening og åen her.

Husk du kan finde masser af gode artikler om åfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk

 

Grejxperten

 

 

havørred Brede Å

    Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This