I Storåen er der siden premieren den 16 april fanget 86 laks, hvoraf der er hjemtaget 75. Af havørreder er der fanget fire, som alle er genudsat.
En af dem, der har lykkedes med at fange en flot forårslaks er Michael Malling Nielsen, som forleden var ude at fiske ved Storåen:
– Ihærdighed betaler sig, skriver han. – Jeg fik denne laks helt inde under egen brink på bundfisket orm. Den gjorde ikke meget væsen af sig, bumlede lidt rundt, lavede et lille udløb – og det var så det: Den lagde sig om på siden, og så jeg lage den i nettet. Dejlig 99 centimeters laks på 11 kilo til undertegnede – Team Ja Hat.
Har du selv været ved åen for at fiske laks, så send os meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Tjek vores mange inspirerende og lærerige artikler om åfiskeri i vores artikelarkiv her.