Lars Lygum med den fine laks fra Sneum Å. Fisken huggede på en Mepps 5 fisket opstrøms. 04.05.09 – LAKSESÆSONEN 2009 har været eminent, og der løber fortsat meldinger ind om fine laksefangster rundt omkring i landet. I begyndelsen af april – drevet af mangfoldige meldinger og rapporter – måtte Lars Lygum simpelthen af sted til åen, fortæller han.
– Mange gange i løbet af dagen, ringede gutterne for at fortælle om laks der enten var fanget eller var set ved åerne. Hold da kæft det er svært ikke at skulle til åen! Det blev åbenbart også for meget for Ann-Britt, for da klokken var 17.30 spurgte hun, om vi ikke bare skulle komme i gang med at lave aftensmad, så jeg kunne komme af sted.
Kl.19 stod jeg så ved åen, med ormetakkel og de helt store forventninger. Nu skulle den ha hele armen i to timer. Meget lidt vand i åen var det nok af, så det med ormefiskeriet gik lidt trægt.
Da jeg kom nedstrøms til "Marens Hul" mødte jeg Poul Erik Lykke alias Nold og han makker Flemming (tror jeg nok han hed), Nold fortalte, at han havde fisket en halv time på en stor laks han havde set midt i åen. Nu gad han ikke mere for den ville alligevel intet. Ja, ja du har tirret den, har du, så den hugger lige om lidt: fik jeg sagt inden han gik tilbage til makkeren. Jeg skiftede til min trofaste Mepps 5, denne gang med sølv ske, jeg kastede et par gange længere nedstrøms end der, hvor Nold havde set laksen, bare for at komme lidt i form, derefter gik jeg op hvor han havde set fisken. Lange opstrøms kast og langsomt ned gennem det dybe hul var åbenbart mere end laksen kunne holde til, så i 5 kast faldt det forløsende hug og en god fight kunne begynde.
Jeg prøvede at kalde på Nold og Flemming, men de hørte ikke en skid. Laksen trak nedstrøms og det passede mig storartet for landingsmulighederne var meget bedre end der hvor den huggede, og nu kunne de to andre også se der var noget galt. Da de kom hen til mig, mente Nold, at det var tyveri af værste grad, det var jo hans fisk.
Efter en del gode udløb, var den ved at være træt og jeg kunne vade ud i åen og "gaffe" laksen. Da den var kommet på land blev den målt til 98centimeter og vejet til 9,0kilo, fortæller Lars.
Han slutter af med en tak til Flemming og Nold for hjælpen ved åen og ikke mindst guidningen til standpladsen.
