Storåen er kommet godt fra start med årets laksefiskeri. 70 laks er der landet indtil videre. Blandt fangerne er brødrene Finn og Claus Bak Johansen, der – som så mange andre, tog ud for at nyde den vestjyske forårssol i fulde drag:

– Vi stod op klokken 3 lørdag morgen med en vis spænding i maven, da vi skulle på årets første laksetur – nemlig laksepremiere i Storåen, fortæller de. – Vi startede med at fiske, da lyset kom frem ved seks-tiden. Claus startede med flue og Finn med orm. Claus fik efter knap 4 timers fiskeri sit første hug på flue. Han plejer også at fiske orm, men syntes fluestangen skulle prøves, så han havde aldrig fanget en dansk laks på flue før.

– Efter 15-20 minutters god men rolig fight håndlandede storebror en flot blank laks på 103 cm og 10,7 kg. Dagen efter blev det Finns tur. Claus fiskede med flue igen – og Finn med orm. Claus fik et hug af en laks ude midt i strømmen, men den slap igen. Finn prøvede derefter med ormen og fik så en laks på 95cm og 8,1 kg, som Claus landede i nettet efter en vild fight med bl.a. et udløb på 40-50 meter. Fighten varede cirka 15 minutter. Det var Claus’ første premiere laks, men de sidste 6 år har Finn fanget 5, slutter de.

Har du selv fået en flot forårslaks, så send gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk

 

Grejxperten

 

Brødrene Bak Johansen gjorde det godt til årets laksepremiere ved Storåen med en flot laks til hver..

Brødrene Bak Johansen gjorde det godt til årets laksepremiere ved Storåen med en flot laks til hver.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This