Vi ser frem til pjecen "Danske laks og havørreder" kommer på gaden medio april. Skulle du blive i tvivl om det er laks eller havørred – så genudsæt fisken. ER DET EN LAKS, eller er det en havørred, du står med?

Et spørgsmål de fleste lystfiskere kender, og nu hvor vi nærmer os den vestjyske laksepremiere, bliver spørgsmålet pludselig højaktuelt.

Den 16. april går det løs. For laksefiskerne er det sikkert med stor spænding. Laksene er i vandløbene – blot tænk på de flotte laks, som allerede er landet i Gudenåen.

For at hjælpe både lystfiskerne og det bæredygtige fiskeri på vej har Danmarks Sportsfiskerforbund et redskab på trapperne, der skulle gøre det nemmere for fiskeren ved vandet at kunne identificere fisken, som man står med.

Pjecen hedder "Danske laks og havørreder" og udkommer til premieren midt i april. Pjecen skal kunne hjælpe alle, som kan komme tvivl.

Et godt redskab som vi værdsætter her på Fisk og Fri. Et redskab der kan være med til at kunne afkode arten, og dermed beskytte laksen og det bæredygtige fiskeri.

Pjecen er gratis og distribueres fra grejbutikkerne, lystfiskerforeninger, kortsalgsteder med flere. Pjecen vil også kunne downloades, så den kan bruges både på smartphones og Ipads. Der er ingen undskyldninger for at have den ved hånden.

Og hvis du skulle være i tvivl – så genudsæt fisken. Det er trods alt det nemmeste!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This