– Jeg har altid drømt om at fange en laks, siger Arne Kjær. – Jeg havde derfor taget turen fra Ølstykke på Sjælland og “hjem” til Sønderjylland, hvor jeg er opvokset. Min bror, som bor i Sønderjylland, har gennem de seneste 7-8 år har fanget hele 47 laks, så vi havde aftalt, at vi skulle mødes meget tidligt på premieredagen den 16/4. Planen var, at vi ville starte i Flads Å.

– Efter kun 15 minutters fiskeri råbte min bror “fisk”, og efter en vild fight kunne hans laks nr. 48 nettes. Hans største laks til dato på 104 cm og 10kg. Jo må sige, at jeg var da lidt misundelig, men min drøm levede jo stadig, så jeg fik fisket lidt videre. Og pludselig skete det! Jeg fik et tungt hug, men troede den var væk igen. Men nej – den var der stadig, og efter en god fight, kunne min allerførste laks nettes. Den målte 96 cm og var 8,3 kg. Jeg var helt oppe at køre, og der gik en del minutter, før jeg ikke rystede på hænderne mere.

– Begge laks blev fanget på kondomspinnere fra FC Spinner – og sikke en dag for 2 x Kjær på tur. Jeg glæder mig allerede til jagten på laks nr. 2 – samt selvfølgelig alle de andre arter af fisk, som jeg kunne tænke mig at fange. Og jeg bliver heldigvis aldrig for gammel til at drømme.

 

Hvidovre Sport

 

Niels Ole Kjær med sin fine laks. Øverst Arne med sin flotte laks fra Flads Å taget på spinner

         Niels Ole Kjær med sin fine laks. Øverst Arne med sin flotte laks fra Flads Å taget på spinner.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This