Emma Bäcker med en velkommen bifangst under dagens aborre. En fantastisk flot havørred på seks kilo, som faldt for en gul Soft 4Play jig.

Det blev også til flere fine aborrer som denne i løbet af dagen – og enkelte af dem var på den gode side af kiloet.NORSKE EMMA BÄCKER var i fredags i Danmark for at fiske sammen med Mads Grosell, og sammen drog de til St.Vejle Å for at se, om ikke der skulle være nogle aborrer i farvandet. Vejret var slet og ret horribelt og forholdene særdeles vanskelige, men Emma fiskede løs med stor iver og tålmodighed. Aborrerne var i deres opsætsige hjørne, men i løbet af dagen blev Emmas ihærdighed alligevel forvandlet til flere fine fisk med enkelte over kiloet.

Dagens helt store flidspræmie blev en stor havørred, som Emma krogede på klods hold under et spinstop. Den store farvede hanfisk huggede med stor voldsomhed på hendes Savage Gear Soft 4Play jig, og den leverede en hektisk og ilter fight, som virkelig satte Emma på prøve. Trods fiskens utallige flugtforsøg, faldt det hele fordelagtigt ud for den unge fiskejente. Med lidt hjælp kunne kun lande et brag af en havørred på godt og vel seks kilo – en fabelagtig fisk, som måtte udholde et par hurtige billeder inden den behørige genudsætning.

Se eventuelt mere her: www.savage-gear.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This