marineTirsdag d. 25. august kl. 17-21 på M/S Fyrholm

De fleste bådfiskere har både plotter og ekkolod, men hvordan bruger du din marineelektronik, så du optimerer dine chancer for at fange fisk?

Alt dette får du svar på til Garmins marineelektronikkursus, som afholdes i samarbejde med Fisk & Fri. Her får du får chancen for at møde en af Danmarks allerdygtigste småbådsfiskere – Søren Vesth fra Team Garmin, der systematisk gennemgår alt det, du har behov for at vide for at finde fiskene – fange dem – og genfinde dem.


På kurset vil Søren blandt andet give en detaljeret gennemgang af:

Ekkolod: Hvordan læser man sit ekkolod, og hvordan indstiller man det optimalt? Hvordan anvender man de forskellige ekkolodsteknologier – fishfinder, SideVü og DownVü? Hvilken forskel gør CHIRP i forhold til traditionel ekkolodsteknologi?

GPS-kortplotter: Hvordan virker en GPS, og hvordan navigerer man med den i forbindelse med fiskeri?

Radar: Hvordan læser og indstiller man sin radar?

Der er en symbolsk deltagerbetaling på 100 kroner og for det får du udover aftensmad ombord – en masse viden – samt lidt fiskeri til sidst på aftenen. Tilmeld dig til jb@fiskogfri.com, hvorefter du får indbetalingsoplysninger og nærmere detaljer.
Fyrholm ligger på Lautrupskaj i Kalkbrænderihavnen – tæt ved Svanemølleværket i København.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This