På trods af at der kun blev fisket i halvanden dag – fik Helle Pedersen denne marlin på 200 kilo.DEN 30. september kom Helle og Ole Pedersen hjem fra Azoerne, hvor de kunne se tilbage på en uge med rigtigt dårligt vejr og kun halvanden dag på havet. Efter fire dages venten var der afgang til de vilde våger, hvor det blev til en halv dag efter baracuda.

– I løbet af den formiddag fangede vi omkring 20 baracuda, hvor de fem største lå omkring 3 kilo, en enkelt alligatorfisk og en grouper. Godt nok med lidt fisk, selvom vi kom efter marlin, kan man godt nøjes med lidt mindre, fortæller Ole.

– Endelig kunne vi komme på åbent hav efter marlin. Vi prøvede selvom vandtemperaturen ikke var så god. Turen gik mod banken sydøst for Sao Miguel. Da vi kom fri af øen og ud i åbent hav bliver bølgerne noget større. Kort efter middag sker det endelig, hugget kommer hurtigt og uventet, da vi ikke kan se fisken i de store bølger. Båden ligger nu stille og Helle kommer hurtigt i stolen, mens fisken bare flår line af hjulet. Cirka 4-500 meter fra båden kommer den pludselig dansende hen over vandet, fortæller Ole.

Fisken kommer hurtigt ind til båden – en flot ung marlin på knap 200 kilo, som er klar til at blive sat fri igen. Alt i alt fik de det de kom efter, på trods af få fiskedage.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This