Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom samt store mængder af både dyr og planter. Derfor er de så vigtige for vores havmiljø og havets biodiversitet. Som en del af Elsinore Evenings kan du tirsdag d. 18. marts kl. 18.45 høre det spændende foredrag ”Hvordan kan stenrev på Nordkysten give bedre fiskeri?” på Øresundsakvariet med Jon C. Svendsen fra DTU Aqua og Jens Peder Jeppesen, der er chef på stedet.

Jon har stor erfaringer fra BARREEF projektet og fra anlæggelse af stenrev andre steder i Danmark. Jens er ekspert på de lokale forhold, og han vil have fokus på fiskebestanden i Øresund. Han vil blandt andet komme med dokumentation for, at der i visse områder i Øresund nu faktisk er en tiltagende bestand af blandt andet torsk.

Til foredraget kan du høre om fordelene ved anlæggelse af stenrev på Nordkysten, og der vil være fokus på mulighederne for øgede fiskebestand på grund af nye stenrev. Jon og Jens vil desuden komme ind på den kystbeskyttende effekt og fordelene ved stenrev frem for sandfodring. Så tag venner og familie under armen og kom forbi til en spændende aften på Øresundsakvariet.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Stenrev Nordkysten. Arrangementet kan lade sig gøre via støtte fra “Den Lokale Håndsrækning” fra Sol og Strand sommerhus-udlejning og via en donation fra “Bedre Lystfiskeri” fra Assens Kommune.

For deltagelse til foredragene kræves entrébillet som kan købes i billetsalget eller online via vores hjemmeside.

FOTO: LARS LAURSEN

 

 

Westin Cup 2025

 

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This