Klaus Frimor er professionel fluefiskeguide på Island og i Argentina og har netop indgået en samarbejdsaftale med det velrenommerede fluegrejsbrand Guideline.
12.3.2011 – DET VELRENOMMEREDE norske fluegrejsbrand Guideline har netop indgået en ny samarbejdsaftale med den kendte og meget dygtige, danske fluefisker og guide, Klaus Frimor. Klaus Frimor skal styrke Guidelines position som et topbrand indenfor fluefiskeri i Europa!
Siden femårsalderen har Klaus været interesseret i lystfiskeri, og når man er opvokset i de Vestjyske er fluefiskeriet en oplagt fiskemetode i de mange åer. Siden er det gået stærkt, og i 1990’erne begyndte Klaus at arbejde i den største danske fluegrejsbutik, og med det eskalerede interresen om fluefiskeriet og i særdeleshedden det tekniske aspekt bag fiskeformen. Han bistod med produktudvikling for forskellige fabrikanter og fik snart tilbud et job som fiskeguide i de islandske lakseelve.
Da Klaus først kom til Island indså han hurtigt, at nu var der ingen vej tilbage, og de seneste 10 år har han brugt hver sommer ved de islandske elve som guide og professionel kasteinstruktør. Vinterhalvåret tilbringes så til gengæld i havørredmekkaet Terra Del Fuego i Argentina. Her er er han leder af en af de kendte fiskekamps og professionel fiskeguide.
At fluefiske 12 måneder hvert år i nogle af verdens bedste vande giver en helt unik erfaring i fluefiskerfaget, og foruden dette har Klaus fisket og undervist i fluefiskeri i lande som Island, Cuba, Chile, Argentina, USA og Canada. Alt den erfaring håber både Klaus Frimor og Guideline på at kunne kombinere til at i fremtiden lave endnu bedre fluefiskegrej.
Du kan også snart møde Klaus Frimor som en del af Guideline-holdet den årets store fluefiskemesse Danish Fly Festival, der afholdes den 26. til 27. marts 2011 i Kolding. Læs mere om Danish Fly Festival.