– Jeg fik lidt tidligere fri fra arbejde forleden, og da jeg havde grejet liggende i bilen, kunne jeg lige nå et par timer på yderkysten af Djursland, fortæller Robert Danielsen. – Da jeg ankom, var der noget mere gang i vandet, end jeg havde forventet. Men kunne der fiskes, så skulle der fiskes. Jeg har i den sidste tid haft rimelige gode erfaringer med et lille blink i sølv/pink 16gram, så den valgte jeg igen. Da der ikke var så meget tid, gik jeg efter de hotspots, som jeg kendte.

– Ved de første fem spots var der fuldstændig dødt, så forventningerne var faldende. Men ved det sjette spot, på bagsiden af pynten i forhold til strømmen, var der pludselig gevinst med et hårdt hug, og så blev den bare tung. Efter nogle sekunder var den lige oppe og vende i overfladen, men dog uden at jeg fik rigtig fornemmelse af størrelsen. Men det fik jeg kort efter, da det tog det første udløb, for der blev jeg klar over, at det var en god fisk jeg havde på.

– Hvor længe fighten tog ved jeg ikke, og det var sikkert ikke så længe, som jeg følte, men der var flere udløb, og spring ud af vandet. Det var den vildeste fight, jeg har oplevet, og for første gang virkede mit fangstnet lille. men heldigvis havde jeg fået kørt den træt nok til, at den var ret nem at nette. Sikke en oplevelse.

– Jeg vil gerne tilmelde fisken, som var 68 cm og 3,4 kilo, til Kinetic Fiskecup 2023, slutter han. Du kan læse meget mere om konkurrencen og præmierne her.

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 2023

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This