– Turen gik til Langeland, og selvom der ikke var meget vind, så fandt jeg alligevel et sted, hvor der var krusninger på havoverfladen, fortæller Christian Andersen. – Da jeg fik parkeret bilen og var kommet i mine waders, fik rigget til med mit lille 10 grams blink i sølv. Jeg startede med at fiske til venstre, som jeg har gjort så ofte før, for der er nogle gode hotspots.

– Efter at have fisket noget tid af derude, og intet var sket, så gik jeg retur mod bilen – lidt slukøret over intet at have set eller mærket. Men da jeg kom op til bilen, var der alligevel noget, som trak i mig, mens jeg kiggede ud på højre side. Jeg endte så med at overbevise mig selv om, at jeg lige så godt kunne give det et par kast ude på højre side. Og det skulle vise sig at være en rigtig god idé!

– Lige før et lille stenrev var der et lille tangbælte, som fik et par kast. Allerede i første kast var der en fin følger på, og i andet kast så jeg en stor havørred vende i bølgen efter blinket, og kunne mærke i stangen, at den huggede, men den fik ikke fat. Jeg var kort nervøs for, at den havde stukket sig, og løbet var kørt! Men – et hurtigt kast lige efter i samme retning og bum! Så sad den der. Mit hjul begyndte med det samme at skrige fra bremsen! Efter en relativ hurtig fight på trods af størrelsen, kunne jeg lande denne smukke havørred, som du ser på billedet – efterfulgt af et kæmpe jubel-brøl. Netop disse smukke overspringere, er hele årsagen til at vi alle sammen pisker os selv ud i det kolde vejr. For når først den hugger, så glemmer man alt om koldt og surt vejr samt hverdagens problemer for en kort stund.

John har tilmeldt fisken Kinetic Fiskecup 2023. Læs meget mere om de mange fede præmier her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This