– Det var fridag, og dagen var sat af til fiskeri, skriver Lasse Hemmer til Fisk & Fri. – Starten var hård med højvande, skybrud samt lyn – og flere forskellige pladser blev besøgt lige fra åben kyst til ”sumphulller”, men der var ingen aktivitet nogen steder. Så søgte jeg ly og ventede på, at vejret vendte, og det skete samtidig med et stort vandskifte.

– Jeg sad på en sten og kiggede ud over et stort område med stærk strøm. Pludselig var der fisk, som begyndte at springe og jage – og snart havde jeg fået et par fine over målet, som kæmpede godt i strømmen. Jeg jublede over, at jeg var blevet ved på trods af det dårlige vejr.

– Strømmen lagde sig igen og i et af de sidste kast, så jeg en hvirvel helt inde ved kanten, som så god ud. Jeg smed blinket tre meter ud, og så sad den der – en flot fisk på 58 centimeter, som var kornfed og fuld af rejer. Den kunne ikke stå for mit 13 grams blink i den hæslige farve, som sad for enden af linen. Havørreden blev holdt hårdt, så den ikke røg i tangplanterne og gled fint i nettet. Alt i alt en fiskedag, som var over alt forventning.

Læs meget mere om den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022 – samt se alle de flotte præmier – her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This