– Efter et par hektiske uger på job var der endelig et hul til en morgen tur, fortæller Mikkel Wandahl Pedersen til Fisk & Fri. – Målet var brasen i et for mig nyt vand, hvor der skulle gå nogle få men store eksemplarer. Planen var at fodre et mindre område op og fiske til det med mini bolt rigs og små 10 mm boilies.

– Vel ankommet til søen kunne jeg konstatere, at der allerede var godt gang i fiskene. Der var masser af bobler rundt omkring i søen. Jeg besluttede at fiske et specielt lovende område cirka 30 meter ude i søen. Der gik kun 15 minutter, før der var run på den ene stang, og jeg kunne snart lande en fin hansuder på omtrent to kilo. Over de næste timer gik det slag i slag med flere dobbelt-takes. Desværre var alle sudere og ikke brasen, som jo var målet for turen.

– Heldigvis var det nogle overraskende store sudere, der gav en kanon fight på det relativt lette grej. Jeg endte med at lande 15 sudere i alt med to flotte fisk på hhv 3,15 kg og 3,25 kg på toppen. Der er tydeligt endnu lidt tid til legen, da hunnerne endnu havde opbygget en ordentlig “dunk”. Det bliver nok til et sats mere om nogle uger og denne gang specifikt efter suderne. Jeg vil gerne tilmelde mine fisk til Kinetic Fiskecup 2022, slutter han.

Læs meget mere om den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022 – samt se alle de flotte præmier – her.

En af de sjoveste former for suderfiskeri er flådfiskeriet. Se hvordan du gør i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Kinetic Fiskecup 2022

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This