– Forleden fik jeg en gylden mulighed for at fiske i et privat vand på Lolland-Falster, siger Simon Jeff Wendel Nielsen. – Det er en sø, jeg kender ret godt, hvor jeg i forvejen har min PR i gedde på omkring 11,5 kg. Søen er generelt lavvandet, så popper er mit foretrukne dernede. Popperen er fra Kinetic, og den er en af de store slags. Jeg havde monteret den med to enkeltkroge for at undgå grøden så meget som muligt.

– Fiskeriet startede, og jeg tæskede løs det meste af dagen med popperen uden held, men holdt en lille pause omkring klokken 19.00 og startede igen klokken 19.30. Vi alle kender ulvetimen, og den må man sige, at jeg ramte lige i røven. I første kast og halvejs inde fik jeg et voldsomt overflade-take. Fisken havde en god størrelse, men jeg mistede den ved netkanten. Så var det bare hurtigt afsted igen med popperen, og et par kast mere skulle der gå, før jeg igen fik kontakt. Popperen blev fisket med jævn indspinning, så den gik fra side til side. Tricket er så at lave spinstop, så popperen ligger stille.

– Gedden er glubsk og tager ofte byttet, når det svagest, og det gjorde den her fisk også. Lige efter stoppet hamrede den på, men ramte desværre ved siden af.  Igen var det bare med at få den ud igen, hvorefter det samme gentog sig. Minsandten om den ikke tog den samme sted i stoppet. Fisken var helt fri af vandet, da den tog popperen, og denne gang krogede jeg fisken. Det blev en god lang fight med seriøse spring og pulsen var i top. Jeg var klar over, at det her nok kunne blive min til datos største gedde på popper. Da fisken endelig var træt, fandt jeg ud af, at mit net var alt for lille. – Jeg tog derfor gællegreb, og kunne se, at popperen var helt slugt. Jeg måtte lige lege doktor, men med enkeltkrogene var det nemt for mig at få den ud igennem gællen, og klippe forfanget. Da jeg var alene, måtte jeg ringe efter hjælp. Jeg fik krøllet fisken ned i det lille net, og sørgede for, at den selvfølgelig trak vejret. Hjælpen ankom hurtigt, og jeg fik taget billeder, hvorefter fisken blev genudsat fint igen. Jeg havde hverken vægt eller mål på fisken, men den var rigtig tæt på 100 cm+ hvis ikke mere. Jeg vil skyde den til mellem 7 og 9 kg, slutter han. 

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Det var denne popper fra Kinetic, der lokkede storgedden over evne.

Det var denne popper fra Kinetic, der lokkede storgedden over evne.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This