– Det hele startede med en tur på sygehuset med en brækket storetå, beretter Dennis Pedersen. – Arbejde kunne jeg ikke mere, så jeg besluttede at lufte stangen en tur. Så jeg hentede min knægt på syv år fra skolen, gravede et par orm og tog afsted. Det var en grå og våd mandag eftermiddag, og det blæste en del. Vi tog ned i sønderjyske Genner Bugt, for der blæste det ikke helt så galt.

– Jeg riggede min stang til med bombarda og en orm. Først fik jeg et par fine fisk lige omkring målet, og så skete dér ikke rigtig mere. Vi var blevet godt kolde og besluttede at tage et par kast mere for så at tage hjem. Men i det sidste kast skete det så: Jeg fik et kraftigt hug efterfulgt af en flot blank fisk i luften. Den tog fire rigtig store udløb og leverede en kanon fight, inden junior kunne nette denne flotte fisk, så selv om det var en rigtig kedelig mandag, så endte den super godt.

– Havørreden, som jeg gerne vil tilmelde Kinetic Fiskecup 2021 var 74 cm og 3,82 kilo.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

Hvidovres Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This