Hej Fisk & Fri. – Jeg fik denne flotte blanke havørred i går aftes på flue i den øvre Ryå ved Øster Hjermitslev i Vendsyssel, fortæller Steffen Rosenkilde, og fortsætter. – Den kom ud fra modsatte brink i en ordentlig bølge og inhalerede fluen fuldstændigt! Det endte med, at jeg måtte i åen for at lande den, men heldigvis gik det hele godt, og fisken kom på sikkert på land.

– Den flotte havørred, som var 80 centimeter og 5,3 kilo, blev taget på en # 6 stang, og der sad en lille blå Francis flue i enden af forfanget. Det var virkelig en perfekt afslutning på en fed fisketur. Jeg vil gerne tilmelde min havørred til Kinetic Fiskecup 2021 i å kategorien. Mange fiskehilsner – Steffen.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Friluftsland Fjällräven

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This