Daniel Grossmann fra Kiel, Tyskland, fangede drømmehavørreden i Karup Å denne uge. Den imponerede fangst vejede 8,5 kilo og blev fanget på flue.

27.7.2011 – KARUP Å viser sig igen fra sin stærke side som en af Danmarks bedste havørredåer, og på det seneste er der landet hele to fisk på 8,5 kilo!

14-årige Daniel Grossmann fra Kiel, Tyskland, fangede en havørred på 8,5 kilo og 87 centimeter. Daniel bor i denne uge sammen med sin familie på fiskepension Højbo ved Karup Å. Daniel fiskede sammen med sin far, Günter Grossman, en af åens drevne fiskere, da han krogede havørreden. Farmand fik æren at bistå ved landingen af fisken, som først lod sig gøre efter en længere travetur langs åen. Daniel fører efter den første uges fiskeri nu deres interne konkurrence, idet hans far Günter indtil videre har måtte "nøjes" med en fisk på 4.5 kg. Mon ikke resten af deres ferie går helt i fisk!

Michael Hansen kunne gøre kunsten efter! 8,5 kilo Karup Å-havørred taget på flue hen på aftenen.Michael Hansen fra Holstebro fangede ligeledes en havørred på 8,5 kilo og 83 centimeter på flue ved det kendte Hagebro-stræk. Michael, som både fisker spin og flue, er en af de fiskere som hvert år fanger pænt med fisk. Michaels store havørred blev fanget om aftenen,og Michael fortæller, at han så fisken springe fri af vandet og vel vidende at springende fisk ikke er de nemmeste at få i tale, skulle denne fisk prøves. Og efter få forsøg med fluen lykkes det at få havørreden til at tage fluen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This