– Her forleden tog jeg på karpesats med forventningen om at møde en af søens største beboere, beretter Rasmus Hermann – Og det skulle vise sig, at min mavefornemmelse holdt stik. Søen jeg besøgte for første gang, gav mig en oplevelse allerede anden nat, jeg sent vil glemme.
– I morges klokken lidt over fire vågnede jeg nemlig jeg til en skrigende Delkim-bidmelder, og stangen flexede godt igennem, imens linen nærmest blev flået af spolen på mit hjul. Fighten var godt i gang i det sidste fulde mørke, og jeg vil tro, at det tog 5-8 minutter, før denne storkarpe med flere vilde udløb i frihedens navn til sidst måtte kapitulere.
– Fisken kom dog i nettet, og jeg kunne med det samme se, at min gamle 10 årige pb på 15,1 kg var slået med længder, og sammen med min kammerat fik vi indvejet spejlkarpen til imponerende
18,4 kg og 92 cm. Min nye danske PB kunne ikke modstå mit hjemmestrikkede spinner-rig fisket med en 15 mm pop up boilie. Hvilken dag at starte maj med! Knæk og bræk til alle de som er ude og nyde solen og foråret bag fiskestængenre, slutter han.
Vil du som Rasmus være med i lodtrækningen om en fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel – så send os en beretning fra din fisketur sammen med et godt foto. Du kan uploade det hele super let via menupunktet ”Indsend fangstrapport” – eller skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.










