– Foråret er kommet, og de seneste dage har varmegraderne nærmet sig sommer, skriver Claus Banholtz. – Dette skulle udnyttes til lidt fiskeri. Jeg har igenn-em de seneste uger fodret en plads i en større sø i håbet om at kunne overliste en af søen større karper.
– Jeg ankom lidt sent, og nåede lige at få lagt taklerne, inden solen forsvandt i horisonten. Klokken ramte 22.15. Lyset forsvandt langsomt, mens nattens mørke overtog himlen, da mine tanker bliver afbrudt af en skrigende Delkim, der nærmest hev efter vejret. Jeg gav et hurtigt modhug, hvorefter en hidsig fight kunne begynde.
– Karpen tog det ene lange udløb efter det andet, og den var flere gange tæt på en nærliggende ø, men langt om længe kunne den glide over netrammen, og jeg kunne trække sejren hjem. Fisken tog en Nutty Strawberry/Kraken snowmann fra Vitalbaits, og kunne trække vægten ned på 17,9 kg. Der skete ikke mere på resten af turen, men jeg var nu alligevel godt tilfreds.