– Fiskefeberen var ulidelig og med en fire døgns næsten-nulbon ugen før, var det ikke blevet bedre, fortæller Kristian Graubæk. – Kuren var heldigvis lige til. Nemlig mere fiskeri….
– Jeg kender mine lus i pelsen, så det med at vælge det rigtige vand var nemt. Valget faldt på en mindre grusgrav, der på papiret dog burde være svær. Varierende topografi og meget store områder med tæt grøde er klare minusser. Men den har før haft givet karper i vintermånederne.
– Søen ankom jeg til i løbet af formiddagen, og jeg lagde stængerne ud på dagspladserne, hvor det kunne forventes, at karperne i den relativt varme og solrige dag ville indfinde sig. Det gav dog intet, så sidst på dagen blev stængerne flyttet til natpladserne. De korte kombi-multirigs med Butterfish boilies direkte fra posen, blev lagt ud på dybere vand under større udhængende pilebuske. Et par enkelte håndfulde krymlet boilie med ukogt basemix og Butterfish Glugg blev kastet ud over taklerne sammen med 5-7 boilies. Den agn har før virket i de kolde måneder, så tilliden til den fremgangsmåde var høj.
– Efterhånden som solen gik ned, og stjernerne kom frem på himlen, begyndte temperaturen at falde til under frysepunktet. Der var ingen vind, så vandoverfladen var helt stille, og det eneste man kunne høre, var de tudende ugler og galpende ræve. Ingen karper sprang eller rullede. Det var okay. Fiskefeberen var så høj, at de manglende livstegn fra karperne blev ignoreret. Fokus blev rettet på den lækre februarnat og med det varme tøj samt thermokedeldragten, var det ingen udfordring at sidde på afkrogningsmåtten, og bare nyde det.
– På trods af de manglende livstegn, begyndte der at komme linenap på flere af stængerne. Spændingen steg og ligeledes gjorde motivationen. Ved 19-tiden var der et meget lille dropback på den ene stang, og den blev samlet op. Linen blev spolet ind til kontakt, og så var der fast fisk og kraftig hovedrysten. Fighten er meget rolig, og fisken fulgte bare med. Han valgte at gå i båden efter den, for at undgå at den satte sig i grøden.
– Årets første karpe er en realitet. En flot spejlkarpe på 10,5 kg. Så er vi i gang! De følgende timer var der enkelte linenap, og ved 22-tiden gik jeg i seng. Men noget søvn nåede jeg ikke, da der kort tid efter var et heftigt bipperi på den samme stang igen. Da jeg stod over stangen, blev der revet line af hjulet, og en heftig fight begyndte. Igen gik jeg i båden, da denne fisk havde sat sig i grøden. Efter noget tovtrækkeri, og stadigt stigende mængde af flydende grøde i den mørke nat, kom fisken fri og blev synlig. Spændingen steg, da det var en okay god fisk. Den blev hurtigt nettet og sikret. Godt – nu var to karper landet. Ved kontrol af tacklet kunne det konstateres, at agn, krog og rig som helhed kunne godkendes til genanvendelse, så taklet og de sidste 5 Butterfish boilies bliver lagt ud igen.
– På turen retur til pladsen, så han to ting. Den søde køter var der ikke mere, og der var hug på den anden stang. Vildt med dobbelthug på en vinternat. Hunden blev heldigvis hurtigt fundet, da den stod og åndede drabeligt ned i et rottehul. Den anden stang blev samlet op, og det konstateredes, at karpen havde lavet drop back og sat sig i grøden. Den kom dog ret hurtigt fri, og gik i overfladen. Efter en kort fight blev den sikkert nettet.
– Euforien var høj og feberen, puha, den havde lagt sig, men tanken om at den var kronisk, lurede i baghovedet. Altså, hattrick og dobbelthug på en vinternat med 3 flotte karper på 10,5 10,5 og 12,8 kg. Det var jo bedre end hvad der kan opnås i en realistisk drøm. Resten af natten forløbe roligt, og turen blev afsluttet med fotografering i det spæde morgenlys, med fuglefløjt og morgenis på søen, slutter Kristian, som du kan følge på Instragram: @kgraubaek
Har du selv fanget en god fisk, så send 10-15 linjer og et par fotos til jb@fiskogfri.dk
