– Jeg har pt været 24 timer i Roskilde Fiskeland – og har haft 10 runs samt 10 karper på måtten. Den største karpe var 20,8kg! Sådan lyder det fra Søren Jensen. – Den årlige tur efter de franske karper blev igen covid-19 ramt, og så må næstbedste bud jo være karperne i Roskilde.

– Vel ankommet i regn, lavtryk og frisk vind fik jeg lagt tre stænger ud mellem kraftige regnbyger, fortsætter han. – Alle stænger fiskede med mini-krogagn, men ellers havde jeg masser af foder derude. Og så var det ellers bare at vente… Men ventetiden blev kort, og allerede inden midnat havde jeg landet fem fisk, hvoraf to af dem var på et dobbeltrun, som var lidt avanceret i mørke, når man fisker alene. Herefter var det op med stængerne for natten og ud igen kl. 7.

– Klokken 7.30 var der hug på venstre stang. Fisken gik tungt og roligt, og jeg tænkte, at det måske var en stør. Men fisken begyndte at ruske fra side til side, og det betyder ofte karpe. Efter en lang fight gled en ny PR på 20,8 kilo over rammen, og så var turen for alvor en kæmpe succes. Resten af dagen bød på fire fisk mere, der summede op til en total på 10 fisk med 8 over 10 kg. Jeg har fisket karper i 30 år, men har aldrig oplevet så vildt et fiskeri.

 

Shimano Ultegra

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This