– Den årlige Karpe Festival i Lammefjordskanalerne bliver fisket lige nu her i påsken, fortæller arrangøren Claus Foss. – Karpe Festivalen er først og fremmest en hyggekonkurrence med plads til alle. Det er KMT og Odsherred Sportsfiskeforening, der står bag – og der er igen i år deltagere fra hele Danmark.

– Festivalen er kommet godt fra start. Fiskeriet startede fredag klokken 12, og der er indtil i går klokken 18 fanget 17 flotte karper mellem 4 og 7,630 kg. Vinderfisken i 2021 var på hele 10,4 kg, som er en seriøs fisk i Lammefjorden, så det bliver spændende at se, hvor stor en fisk, der kommer på land i år.

– I Lammefjordskanalerne er der moderate mængder af fisk fra 1-2,5 kg, en stor bestand af fisk fra 4-8 kg samt en mindre mængde af fisk over de otte kilo. Så ja – hvem ved, hvor stor vinderfisken bliver i år? Der er pt fanget tre fisk over 7 kg. Ikke alle har fanget fisk endnu men der er tid at løbe på, da konkurrencen først slutter søndag klokken 12. Skulle du være blevet nysgerrig på karpefiskeri, så er du velkommen til at kigge forbi i påsken til en hyggesnak og mærke stemningen.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This