– Efter et par dage med “Black Friday” i butikken, hvor der blev langet masser af grej over disken, var det lige tid til et par timers fiskeri efter havørred i Køge Bugt, fortæller Klaus Aaes fra Hvidovre Sport. – Ti kast skulle der til, så sad den første ørred der. Jeg mødte min ven Mili, som havde fisket det meste af dagen, og mens vi stod og snakkede, fik vi begge et par mindre fisk.

– Da det var blevet mørkt fik jeg et kanontungt hug af en fisk, der først gik rigtigt tungt og senere lavede et par gevaldige spring. Heldigvis var Mili lige i nærheden, for da jeg skulle have fat i fangstnettet, sad det uhjælpeligt fast i min rygsæk og Mili måtte nette den for mig. Alle mine fisk huggede på en Line Thru Sandeel fra Savage Gear i farven Matt White Tobis.

 

Friluftsland

 

Det blev en Sandeel fra Savage Gear, som blev denne fine ørreds skæbne.

Det blev en Sandeel fra Savage Gear, som blev denne fine ørreds skæbne.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This