SÅ ER DER KOMMET gang i fanstrapporterne til vores Kaffe Cup – fiskekonkurrence, hvor man kan vinde 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia.

Søndag den 30/9 kl ca 16.30 tog Michael Rasmussen et kort smut til Lilleåen for at se om der var kommet lidt liv efter det meget regn og blæst der havde været. – Jeg startede ud med en wobler for at se om der var held ved den, men besluttede mig for at skifte over til en str. 4 kobber spinner og gå op mod bilen da det var blevet noget koldt for fingrene, fortæller Michael. – Jeg tog mit første kast opstrøms og lige da den ramte vandet sagde det bare bang og en bølge stod op. Fisken tog et par små udløb, men efter ca. 4 min var den træt og var til at nette. Det var en flot han fisk på 3,2 kilo og 63 centimeter. Korte fisketure kan også give fisk, slutter Michael.

Tillykke med den flotte fisk. Hvorvidt det bliver denne fisk, der vinder præmien i Gevalia i Kaffe Cup konkurrencen afgøres den 1. november.

Vinderen af Fisk & Fris Kaffe Cup får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This