Louise Jensen udfiskede kæresten totalt, da tilbragte en formiddag på den lokale sø. Største gedde til Louise var denne på 5,5 kilo.DEN 28. oktober havde Anders Seidling slæbt kæresten Louise Jensen, begge fra Roskilde, ud på en formiddagstur efter gedder på den lokale sø.

– Vi ankom til søen, som havde helt blank overflade og var omkranset af et flot lag rim på sive og buske. Da vi skal til at sætte stængerne i vandet, spørger jeg Louise om hvilken farver wobler hun vil bruge.

– Hun svarer: Den orange, som betyder Popeye 4play, som jeg så sætter på. Der gik ikke mere end fem minutters tids, før hun havde fat i den første gedde som desværre slap. Vi søsatte igen grejet og fiskede videre, og på rekord tid fik hun igen bid. En fin lille gedde kom ind til båden og blev hurtigt udsat igen.

– I løbet af de næste små tre timer snuppede hun så lige fem gedder op til 5,5 kilo og mistede to, mens jeg bare kunne se på og afkroge hendes fisk efterhånden, som hun trak dem ind. Så jeg blev totalt udfisket af min kæreste, som fik skudt vintersæsonen godt i gang, fortæller Anders Seidling.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This