Lars Frithjof Nielsen fra Garmin og hans makker Jakob R. H. Nielsen har været en tur i Sverige for at fiske med Peter Törnquist, en ny svensk Garmin-ambassadør, som på det seneste har vækket opsigt med en imponerende række massive sandarter fanget på kastefiskeri med gummiagn på LiveScope. Denne form for elektronisk dappefiskeri er fuldstændig sindsoprivende – det er med hjertebanken, koldsved, tics og tilbageholdt åndedræt, at man præsenterer sin agn for de sky og utilregnelige guldfisk.

Peters sø holder en imponerende mængde sandart i trofæstørrelse, og selvom fiskene var særdeles svære, fik de to gutter i den grad rykket barren for deres sandartfiskeri, og Jakob kunne med sine to største fisk blive medlem af den meget, meget lille klub af danskere, som har fanget sandart over ti kilo. Det blev en fisketur, som de to makkere vil huske resten af livet, og en stærk påmindelse om den uendelighed af uforglemmelige oplevelser, der venter i de skandinaviske søer for dem, der tager denne metode til sig.

Lær mere om sight-spin efter sandart på Fisk & Fris YouTube-kanal.

 

Jans L:ystfiskershop

 

Jacob Nielsen og guiden Peter Törnquist med den anden flotte sandart over de næsten uopnåelige 10 kilo.

Jacob Nielsen og guiden Peter Törnquist med den anden flotte sandart over de næsten uopnåelige 10 kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This