– Efter en travl periode var det blevet tid til at få gjort et indhug i den optjente afspadsering, så jeg havde afsat to uger til dette formål, fortæller Mads Frandsen. – Ud over praktiske gøremål, så skulle der selvfølgelig også være tid til fiskeri i denne periode, og gerne med sudere og rudskaller for øje. Det var dog primært suderne, der var i fokus på den sidste overnatning fra lørdag til søndag for nylig. Jeg havde godt nok på de øvrige ture haft en enkelt stang ude på distancen efter søens store rudskaller med tilklippet pop-up på helikopter-rig og methodfeeder, men dette havde ikke båret frugt ind til videre. Det skulle dog stadig have et forsøg, selvom troen på værket var begyndt at knibe, men det var dog ikke denne stang, der leverede varen…
– Jeg fiskede to stænger med methodfeeder og nedskalerede boltrigs til suderene. Agnen var itu-klippede orm på hairet, toppet med en plastmajs for at få en forholdsvis vægtneutral præsentation. Jeg havde på de forrige ture luret en trækrute for suderne tæt på land, så det var der de to set-ups, tiltænkt suderne, blev placeret. Da søen har et hav af små rudskaller, var det dog først efter solnedgang, at jeg fik lagt disse to stænger ud.
– Inden jeg lagde mig til køjs, havde jeg set et par enkelte gode rudskaller toppe ude i området af distancestangen, samt nået at få en enkelt suder. Jeg var derfor egentlig godt tilfreds med resultatet ind til videre. Kl. 2:00 blev jeg vækket af dropback på en af suderstængerne. Jeg fik hurtigt samlet stangen op og indhentet kontakt til fisken, som jeg i første omgang tænkte måtte være en lille suder. Ret hurtigt blev jeg dog enig med mig selv om, at det måtte være noget andet, for om end jeg kunne mærke nogenlunde vægt bag, så var fighten doven og tung.
– I pandelampens skær blev min anelse beskræftiget, da en stor gylden bredside pludselig dukkede op i det klare vand. Fra at have taget det forholdsvist roligt, skal jeg love for at pulsen nu steg med stor hast. Jeg fik febrilsk fattet nettet, men i mellemtiden havde fisken lykkedes med at svømme ind under de to øvrige liner. Mens fisken delvist havde fået sig viklet ind i disse, lykkedes det mig alligevel at få sneget nettet ind under den – godt nok med en vild koncert fra Delkim-bidmelderne under seancen.
– Jeg fik de andre liner fri overraskende let, og da jeg for første gang fik taget et ordentligt blik på fisken, skal jeg love for at mine øjne var ved at trille ud af hulerne. Situationen blev endnu mere spændende, da jeg først løftede nettet – for den var godt nok overaskende tung af en rudskalle at være.
– Fisken blev placeret på afkrogningsmåtten, og jeg fik hurtigt fundet vægt og målebånd frem. Helt ubevist startede jeg ud med 5-kilosvægten i stedet for 2-kilosen, men der var nok noget i mig, der sagde at det godt kunne være den – den magiske 2+ rudskalle jeg så mange år har jagtet. Og ganske rigtigt – vægten landende på 2,025 kg, og med sine 46 cm måtte jeg sande at min 10 år gamle PR endelig var slået! Jeg fik sendt en anmodning afsted til en kammerat om assistance med fotografering om morgenen, hvorefter jeg kunne lægge mig tilbage i soveposen. Jeg stod op kl. 4 uden yderligere tegn på aktivitet og fik agnet stængerne om. Vejret var klart, men der var ikke tegn på aktivitet, hvorfor jeg lagde mig i posen igen. En time senere blev jeg vækket i tæt tåge af den første suder, og inden kameramanden ankom, havde jeg fået yderligere tre sudere, så alt i alt en mere end godkendt tur.
Som en lille ekstrabemærkning, så lykkedes det mig at genfange selvsamme rudskalle forleden på en tur, hvor jeg var så fræk at støde til ved vandet hos en kammerat, som var kommet på besøg – denne gang lidt nede i vægt, men dog stadig respektive 1975 gram.
