– Jeg havde forleden fået overtalt Sabrina til en weekend ved Drive In Fiskeland ved Farum, da vi endelig havde fået tid til det, fortæller Lars Rytter. – Vi brugte en del tid på at finde nogle spots, hvor der var grødefrit så vi kunne lægge vores takler der, og det var ikke lige til, da grøden er forholdsvis massiv. Efter at have scannet det meste af søen fandt vi de steder, hvor vi mente, at vores chancer var bedst. Stængerne blev rigget til med hairrigs hvor der var monteret en 15mm DT boilie på hver, og en partikel på toppen.
– Der gik ikke længe, fra vi var færdige med at lægge ud, før en lille græskarpe ikke kunne stå for vores præsentation, så det var hurtigt ind og hurtigt ud igen. Klokken var ved at være 18, så jeg vidste, at det ikke var nu, at vi skulle ligge og ro alt for meget rundt og forstyrre. Pladserne skulle have ro! Da klokken blev 21, fik vi en rigtig fin spejlkarpe på 15.1kg og tidligt på morgenen en mere på 13.1kg. Vores tur var dermed bestemt allerede reddet ift. fiskeriet.
– Lørdagen stod på rigtig meget hygge, hvor vi fik besøg af forskellige venner. Mens Mike og Jonas stod der, fik vi en spejlkarpe på 12.9kg, som var super fin. Det skal lige siges, at alle fights forgik fra båden pga grøden. Det ville være en smule uansvarligt at forsøge en fight og landing fra landsiden efter vores mening. Timerne gik med hygge og ligesom Mike og Jonas skulle til at gå, fik vi et hug på den nærmeste stang. Vi havde aftalt, at Sabrina skulle hive næste hug ind – men da jeg stod nærmest ville jeg bare lige se, om jeg kunne vende fisken inden jeg overrakte stangen. Men i det øjeblik at jeg løfter stangen op så tager fisken lige et ekstra gear og suser derud af med ekstrem kraft og fart.
– Sabrina kigger på mig og siger “den der tager du bare”. Jeg hopper i båden, får overleveret net og begynder fighten, som vi har gjort mange gange – jeg tænker at det nok er en af de bedre karper på den anden side af 15 kg. Til at starte med, så skal jeg lige have kontakt til fisken igen, for den er allerede igennem 20-30m grøde, men det klarer jeg forholdsvis nemt, og efter nogle minutter har jeg atter kontakt til fisken på frit vand igen – men den vil ikke op. Jeg forsøger ikke at presse den for meget, men heller ikke for lidt, så den sætter sig igen, med risikoen for at linen knækker eller krogholdet ryger. Jo længere tid fighten foregår, desto større risiko er der nemlig for, at der kan gå noget galt.
– Jeg begynder at tænke, at den nok er større end 15 – måske 18-20kg… kunne jeg virkelig være så heldig? Der var nu gået 20 minutter, og jeg havde endnu ikke set fisken. Kort inden hugget havde Mike snakket om de store maller i søen, og jeg blev bekymret for, om det kunne være sådan en – hvad gjorde jeg? De tre andre stod og råbte fra bredden og sendte en drone henover mig for at følge med. Der gik yderligere 20 minutter mere, hvor jeg kæmper for at presse dyret op fra dybet. Det skal lige siges, at mine stænger er 10” Nash stænger, som ikke er udviklet til mallefiskeri. Der var nu gået cirka 45 minutter, og jeg kunne mærke på fisken, at jeg begyndte at vinde: Centimeter for centimeter fik jeg mere line på hjulet, og lige foran en grødevæg kom den op – et kæmpe bæst, søens ultimative hersker – mallen, og måske ovenikøbet søens største.
– Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg hellere ville fange en karpe på 18kilo end en malle, men i den størrelse er det okay. Da jeg hoppede i båden, var jeg ikke forberedt på at skulle lande en malle. Faktisk var jeg slet ikke forberedt på en malle overhovedet. Frank var kommet forbi i mellemtiden og råbte om jeg ikke havde en handske med i båden til at lande fisken, og det havde jeg selvfølgelig ikke, så Mike måtte hoppe i den anden jolle for at bugsere mig ind til land, og det lykkes til sidst. Med en del besvær fik vi landet fisken til sidst. Der var nu gået omkring en time – måske lige over og vi havde nu fuld kontrol over, hvad der ligner den største fisk i søen vi kender til – en malle på over 2 meter. Den var længere end nogle af os andre og måske endda tungere end Sabrina, som er noget overrasket over at se sådan et fortidsuhyre i levede live. Frank som har en del erfaring fra Tysklands mallefiskeri anslår fisken til at veje omkring de 60kilo. Vi får med besvær taget nogle billeder og genudsætter fisken, som svømmer tilbage i dybet for at komme til hægterne igen. Det er til dato den længste og hårdeste fight jeg har oplevet, slutter han.
Se mere om mallefiskeriet i Drive In Fiskepark i denne video på Fisk & Fris Youtube med Jens Bursell.
