– Jeg tænkte min mor og jeg, havde brug for luft, så det blev en tur til Stenvad Put and Take, fortæller Lucas Kahl. – Det skulle vise sig at være den rigtige beslutning, da jeg inden for 10 minutter, havde den første kildeørred på. Og efter to kast havde jeg en mere, der havde en hel del mere størrelse på. Stenvad er en meget klar sø, så vi kunne vi se fiskens finner og selve fisken langt nede igennem vandet, og jeg kunne se, at det var en med noget størrelse på. ¨
– Da den kom op, blev søejeren ret hurtigt tilkaldt, da de har Danmarksrekorden i søen. Det viste sig, at min fisk var 400 gram fra Danmarksrekorden på 5,56 kilo, hvilket jeg så kunne gå og være lidt irriteret over, men det blev så også til en mere lille regnbue. Alle fisk blev fanget på en sølv Vibrax spinner i str. 2. Stangen var en FTM Area Future monteret med et Daiwa Ninja fastspolehjul i str. 2000, hvilket er mit foretrukne fiskesæt til UL-fiskeri i put and take´en. Alt i alt en super hyggelig dag ved søen, og det var dejligt at kunne komme ud og strække benene efter en tur med Corona.