Jeppe tog den 6,5 kilo tunge havørred på et belastet Juletræ.16-04-2012 – DEN 8. APRIL var Jeppe Vestrup Skivild fra Århus på besøg hos svigerfamilien ved Mariager fjord, og hvad var mere nærliggende at tage fluestangen med til kysten.
Et par timer uden fisk og kontakter – det eneste Jeppe havde fået var kolde fingre – var tiden inde til at afprøve et nyt spot. Pludselig strammede linen op og en havørred vendte i vandet, og i et blev al løslinen blev hevet op.
Fighten gik i gang, og da Jeppe var kommet af sted uden net skulle der tænkes kreativt.
– I andet landingsforsøg satsede jeg hele butikken og fik et godt greb om fisken og endelig var fangsten på land. Adrenalinen kørte og glæden var stor. Mit livs fangst og min største lystfiskerdrøm var opfyldt. En havørred på 95 centimeter med en vægt på 6,5 kilo var en realitet, slutter Jeppe.