Troels med en pæn bækørred på 2.1 kilo SÅ ER EN FRISK RAPPORT kommet fra en af vores skribenter. Den 18. oktober var Fisk & Fri´s Karsten Bech taget en tur til Serritslev Fiskepark ved Brønderslev i Nordjylland. På trods af at Karsten mener han er en erfaren P&T-fisker, så var der ikke en eneste fisk der huggede i løbet af de 6 timer han fiskede. Lige før han pakkede sammen ankom Troels, Jesper og Jespers far til søen, og i løbet af få minutter havde Troels bid. En flot bækørred på 2,1 kg. som først gav sig efter en god kamp. Få minutter senere var der igen bud efter den lille kobber Mepps i størrelse 2, som venligst var udlånt af Jesper, og endnu en flot, men lidt mindre, bækørred måtte op og bide i græsset. Fisk & Fri ønsker Troels tillykke med den flotte fangst, og som i øvrigt er tilmeldt P&T-konkurencen. Skulle du i øvrigt være interesseret i at fange andet en regnbuer i P&T, så er der lige nu udsat laks, bækørred, tigerørred, kildeørred og brøding sammen med regnbuerne i Serritslev Fiskepark. Se mere på www.serritslevfiskepark.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This