Af Per Ekstrøm
Fredag d. 28. marts døde Julius Wedege 93 år gammel. En ener og gentleman indenfor dansk lystfiskeri er her desværre ikke mere, men han satte nogle solide aftryk i den lange tid han nåede at være blandt os.
Fiskeriet fik først fat i Julius i en ”sen” alder. Modsat andre, der ofte gribes af interessen, næsten før de kan gå, var Julius 17 år, da han endelig gik i gang med fiskeriet, men så var han også fanget. De jyske år, de danske kyster og de sjællandske søer, specielt Esrum Sø, var hans foretrukne fiskevande. Men også Sverige, Norge, Irland og Færøerne var steder, hvor han fik lejlighed til at svinge fiskestangen.
Ved fluestikken var han noget af en mester, og kendte mønstre blev af og til lige udstyret med en ”Wedege variation”. I 1960erne var han en meget skattet instruktør på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorkurser. Sammen med hustruen Ellinor, der fungerede som assistent, fik de fanget mange unge mennesker i lystfiskeriets verden. Var de ikke inkarnerede lystfiskere, da de kom til kurset, så var de det med garanti, da de forlod det.
Et af Julius´ markante træk var hans store, positive livsglæde, der ofte udmøntede sig i en hel særegen skraldlatter, som man kun kunne blive i godt humør af. Den positive livsindstilling havde måske baggrund i, at han i september 1944, som ganske ung betjent, blev deporteret til Kz-lejren Buchenwald. Oplevelserne sad meget dybt i ham, og af og til blev han ”kastet tilbage” til den tid. Så hjalp hans store passion for lystfiskeri ham med at kæmpe sig tilbage, og som han engang udtrykte det, da han fik det bedre: ”Rart igen at være ved det fornuftige: Fisk! – Som selv de tavse fiskestænger styrker!”.
Indenfor lystfiskerlitteraturen var han forfatter til flere bøger og hundredvis af artikler i forskellige blade. Man gik aldrig forgæves til Julius, der havde en viden om stort og småt indenfor lystfiskeri og var aktiv til det sidste. Sidste sommer udgav han en lille bog – ”Stænk fra et Lystfiskerliv”. 20 små historier med fortællinger om egne oplevelser indenfor lystfiskeriet. Undertitlen var ”Ikke så meget om hvor og hvem, men om hvad”. For Julius handlede lystfiskeri i lige så høj grad om oplevelser i naturen som at fange fisk. For ham var det en kombination. En helstøbt oplevelse. En humoristisk slutreplik kunne ofte være: ”Det var også en god tur, vi fangede ikke noget”. Julius er ikke længere blandt os, og det føles underligt, da han for de fleste altid har været der. Han vil være savnet. Æret være Julius´ minde.
